Her bryder United-stjerne loven og griner ad bøden

Memphis Depay får næppe thumbs up fra Louis van Gaal, når den hårdt pressede manager ser billederne af landsmandens opførsel midt i en krisetid

For Memphis Depay lå en parkeringsbøde på 60 pund et stykke under de drikkepenge, han netop havde givet på restauranten (Foto: PA)
For Memphis Depay lå en parkeringsbøde på 60 pund et stykke under de drikkepenge, han netop havde givet på restauranten (Foto: PA)

Mens klubben hænger i mudder til akslerne, lufter en af stjernerne sin nye kæreste i sin nye Rolls Royce til 2,5 millioner kroner og vælger at parkere ulovligt udenfor den restaurant, parret skal spise på.

Nu slap Memphis Depay, der angiveligt henter 90.000 pund (sæt selv et krone-nul bagefter) i ugeløn, med en bøde på 60 pund for at parkere på dobbelt optrukne, gule streger lørdag aften, og der er da heller ikke tale om nogen voldsomt kriminel handling.

Men det smørrede smil, da hollænderen foran fotografen samler billetten op fra vinduesviskeren, leverer en henkastet bemærkning til de omkringstående og triller væk fra åstedet, vil alligevel næppe smitte hans landsmand og manager, Louis van Gaal, der kæmper for sit job, når Manchester United mandag aften møder upåagtede Shrewsbury i FA Cup'en, før FC Midtjylland torsdag kommer på besøg.

For Memphis Depay lå en parkeringsbøde på 60 pund et stykke under de drikkepenge, han netop havde givet på restauranten (Foto: PA)
For Memphis Depay lå en parkeringsbøde på 60 pund et stykke under de drikkepenge, han netop havde givet på restauranten (Foto: PA)
 

Se også: Engelske medier kammer over: FCM ville ende i toppen af PL

Efter en god start har indkøbet til 250 millioner kroner haft lidt svært ved at parkere bolden i netmaskerne, og det går tilsyneladende ikke bedre med biler. For ikke så længe siden smed han nemlig sin Mercedes foran indkøbscenteret Harvey Nichols, mens han og vennerne shoppede.

Artiklen fortsætter under videoen

Se Memphis Depay score et vildt mål for PSV Eindhoven tilbage i maj 2015. (Video: AP)

I betragtning af, at van Gaal for tiden kæmper med en overbelagt skadestue, vil han dog næppe parkere Depay på bænken mandag aften.

Den unge dame, som ser lidt mere betuttet ud foran kameraet, hedder i øvrigt Lori Harvey og er sted-datter af den amerikanske komiker og skuespiller Steve Harvey, der forleden kom til at annoncere den forkerte vinder af Miss Universe.

Se også: Midt i United-krisen: Trofast Rooney afviser stenrige kinesere

Parret spiste på United-spillernes foretrukne, kinesiske restaurant, Wings. En position, som Depay i øvrigt også udfylder på banen.

Brøndby-spiller vil gerne være som Depay:

66 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere