Her er Eriksens nye holdkammerat

Tottenham er hurtigt ude med den første forsvars-forstærkning til den kommende sæson

Kevin Wimmer, der her duellerer med Manuel Neuer, er klar til at trække i den hvide Tottenham-trøje. (Foto: AP)
Kevin Wimmer, der her duellerer med Manuel Neuer, er klar til at trække i den hvide Tottenham-trøje. (Foto: AP)

I den ene ende af banen skaber Christian Eriksen masser af chancer, mens Harry Kane er i gang med at score sig helt til tops i Premier League.

Men i den anden ende har målmand Hugo Lloris masser at lave, fordi Tottenham-forsvaret mildest talt ikke hører til de mest dirkefrie i engelsk fodbold.

Derfor har London-klubben været hurtige på markedet længe inden, at det næste transfervindue.

Se også: Ærlig Eriksen: Stadig et stykke til Laudrup

Ifølge både tyske og engelske medier har Spurs nemlig sluppet i omegnen af 43 mio. kroner for FC Kølns unge østrigske landsholdsforsvarer Kevin Wimmer.

Wimmer har spillet 24 af 25 kampe for Bundesliga-oprykkerne, hvor han især har imponeret med sit hovedspil og sin fysiske styrke.

Se Harry Kane nedlægge QPR:

Østrigeren har allerede været i London for at forhandle sine personlige forhold på plads, og selv om intet er officielt endnu, så har tyskerne bekræftet de forhandlinger, som altså nu skulle være på plads.

Se også: Eriksen får kredit for Kanes gennembrud

Mens Christian Eriksen dermed kan se frem til en ny holdkammerat - og forhåbentlig noget defensiv stabilitet, så betyder handlen formentlig, at den detroniserede anfører Younes Kaboul, der er røget helt ud i kulden, og rumænske Vlad Chiriches skal på klubjagt.

I forvejen har Tottenham allerede hentet MK Dons-stortalenter Dele Alli til den kommende sæson, ligesom den amerikanske landsholdsback DeAndre Yedlin stadig er ved at finde sig til rette i det engelske og næppe får spilletid på denne side af sommerferien.

 Se også: Eriksens holdkammerat med sjælden bedrift

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere