Her er øllen alle Liverpool-fans vil elske

Carlsberg har brygget en ny, rød øl for at markere Liverpools helt røde dragt

Red Barley er en hyldest til Liverpool og manager Bill Shankly. PR-foto
Red Barley er en hyldest til Liverpool og manager Bill Shankly. PR-foto

Carlsberg og Liverpool hænger uløseligt sammen. Det har de gjort siden sommeren 1992, hvor den danske bryggeri-gigant for første gang prydede de røde trøjer.

Selv om Carlsberg er repræsenteret ved den grønne farve, så har brygmestrene gået et ekstra skridt for at skabe en øl, der fanger selve klubbens stemning: En rød øl.

Den skal fejre en specielt begivenhed i 1964, der ændrede klubben.

Efter at have rodet rundt i den næstbedste række havde klubben i 1959 skiftet manager. Den senere legendariske Bill Shankly havde fået vendt skuden, rykket holdet op i den bedste række og ført klubben til mesterskab i 1964.

Det år traf Shankley en anden skelsættende beslutning. Liverpool skulle nemlig skifte sine hvide shorts ud med røde - det ville gøre spillerne over to meter høje, bedyrede han. Angriberen Ian St. John forslog derefter, at sokkerne også skulle være røde. Spillerne skulle med andre ord være 'All Red'

De blev ikke to meter høje, men klubben gik i årene efter fra succes til succes, og begrebet 'All Red' er derfor nærmest synonymt med succes i klubben.

Og nu har de altså en rød øl, der bærer navnet Red Barley. Det betyder rød byg, der i øvrigt kommer fra New Zealand og altså giver pilsneren sin røde farve.

For at smage den, skal man dog være inkarneret fan. For den kommer ikke til salg i butikkerne. Den bliver lanceret på Anfield forud for kampen mod Huddersfield på fredag.

For to år siden skabte Carlsberg også en speciel fan-øl i anledning af 25 års jubilæet som sponsor i klubben.

Se også: Stjæler fra død dansk legende

Se også: Brøndby-darling tæt på farvel

Se også: Salah: Behandl muslimske kvinder bedre!

19 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere