Her frelser kometen Jesus City fra blamage

Nyindkøbet Gabriel Jesus scorede begge mål, det ene i tillægstiden, da Manchester City hjemme slog Swansea

Gabriel Jesus stod for begge mål, da Manchester City slog Swansea 2-1 ppå hjemmebane. Foto: All Over Press
Gabriel Jesus stod for begge mål, da Manchester City slog Swansea 2-1 ppå hjemmebane. Foto: All Over Press

Manchester City bevægede sig på kanten af en blamage på hjemmebane mod Swansea i Premier League, men i dommerens tillægstid lykkedes det at score det forløsende mål til 2-1.

Den 19-årige brasilianer Gabriel Jesus blev den store helt, da han ikke bare scorede sejrsmålet, men også havde bragt sit hold foran inden pausen.

Dermed er Manchester City ny nummer tre i den engelske Premier League. Med sejren rykker City således forbi Arsenal og Liverpool.

Dermed ligger City med sine 49 point godt til i jagten på den vitale top-4-placering, der giver en plads i næste sæsons Champions League. Arsenal og Liverpool tabte begge lørdag og bliver på henholdsvis 47 og 46 point.

City må dog stadig kigge langt efter førerholdet, Chelsea, der har 59 point.

Manchester City var totaltdominerende i første halvleg. Hjemmeholdet havde bolden i 75 procent af tiden, og der var stort set tale om ensretning.

Swansea havde ikke en eneste afslutning, mens forsøgene til gengæld føg om ørerne på Swansea-keeper Lukasz Fabianski.

TV: Starter Jesus inde i næste kamp? Se Guardiolas flabede svar til journalist
 

Men bundholdet slap nådigt på måltavlen, som blot lyste 1-0 efter 45 minutter.

Det sørgede Gabriel Jesus for ved at score for anden weekend i træk.

Dermed udnytter han tilliden fra manager Josep Guardiola, der lige nu foretrækker den nyindkøbte Jesus frem for den argentinske stjerneangriber Sergio Agüero.

Jesus halvflugtede føringsmålet ind efter 11 minutter efter forarbejde af David Silva og Raheem Sterling.

Kort efter pausen gjorde Swansea endelig væsen af sig offensivt. Islændingen Gylfi Sigurdsson sendte et fremragende frispark mod mål, og City-keeper Wilfredo Caballero måtte helt op i krogen for at afværge i samarbejde med stolpen.

Ti minutter før tid havde Gylfi Sigurdsson større held. Han modtog bolden fem meter uden for feltet, tog et par træk og hamrede bolden fladt i mål til overraskende 1-1.

Det lignede pointtab til City, men så dukkede Jesus op som frelser i feltet. Hans hovedstød blev i første omgang reddet, men han har var hurtigt over riposten og scorede sejrsmålet.

TV: Skal Guardiola skifte målmand? Reserven redder kanon-frispark med feberedning

Se også: Gabriel Jesus: Guardiola var den eneste manager, der ringede

Se også: Spydig Schmeichel langer ud efter Guardiola og City

15 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere