Her hylder han afdød landsmand efter scoring

Romelu Lukaku sendte en rørende hilsen til sin afdøde ven Junior Malanda, da Everton spilleren kom på tavlen i en vanvittig FA Cup-forestilling mod West Ham

Romelu Lukaku peger mod himlen og sender en hilsen til sin afdøde ven Junior Malanda. (Foto: AP)
Romelu Lukaku peger mod himlen og sender en hilsen til sin afdøde ven Junior Malanda. (Foto: AP)

Tirsdagens FA Cup-dyst mellem West Ham og Everton havde det hele. Spillet bølgede frem og tilbage, og tilskuerne blev undervejs forkælet med flotte mål og drama, mens det også blev til et rødt kort og intern splid mellem holdkammerater.

De to mandskaber leverede hver sit comeback, og det hele blev naturligvis afgjort i en straffesparkskonkurrence, hvor West Ham i sidste ende sikrede sig videre avancement, da klubbens keeper Adrián scorede på sidste spark i maraton-forestillingen, der endte med de absurde cifre 11-10.

Se også: Manager om afdød Wolfsburg-spiller: Han havde dårlige venner

Målmanden vil af samme grund givetvis sent glemme den magiske cup-aften i London, men også for en af gæsternes spillere blev det en hel speciel affære på Upton Park.

Everton-angriberen Romelu Lukaku stod således for kampens mest rørende øjeblik, da belgieren efter sin scoring til 2-1 i den forlængede spilletid pegede op mod himlen for at sende en hilsen til Wolfsburg-spilleren Junior Malanda, der lørdag afgik ved døden i en trafikulykke i Tyskland.

De to landsmænd havde et specielt forhold til hinanden, da deres mødre er tætte veninder, og de to spillere voksede som børn op i samme kvarter i den belgiske hovedstad Bruxelles, hvor det også ventes, at Malanda senere på måneden vil blive begravet.

Wolfsburg-spilleren Junior Malanda mistede lørdag livet som følge af en tragisk trafikulykke. (Foto: AP) Tysk fodbold - 13. jan. 2015 - kl. 13:00 Tysk politi til Ekstra Bladet: Her er sandheden om Malandas død

Det var ikke første gang, at Lukaku sendte hilsner i retning mod Malanda, eftersom Everton-spilleren allerede i weekenden lagde en besked ud på sin instragram-profil, hvor han beskrev den afdøde Wolfsburg-spiller som sin 'bror'-

- Hvorfor dig min bror? Du var en unik ven, og jeg kan ikke tro, at du ikke er iblandt os længere, lød det blandt andet i den rørende hilsen fra Lukaku på det sociale medie.

Hans scoring i tirsdagens kamp på Upton Park var dog ikke nok til at sikre Everton videre avancement i turneringen, eftersom hjemmeholdets Calrton Cole udlignede til 2-2 senere i den forlængede spilletid, hvorefter West Ham tog sejren i en nervepirrende straffesparkskonkurrence.


Venner, familie og fans mindedes søndag Junior Malanda. (Foto: SNTV)

0 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere