Hiddink forhandler med Chelsea - men intet er underskrevet

Guus Hiddink bekræfter, at han forhandler med Chelsea om at blive manager - men det kan tage sin tid at nå til enighed

I Ekstra Bladets studie blev trænersituationen i Chelsea fredag eftermiddag debatteret

Det er efterhånden ved at være en temmelig offentlig hemmelighed: At Guus Hiddink skal stå i spidsen for Chelsea efter fyringen af José Mourinho.

Den 69-årige hollænder er taget til London, og selv om han bekræfter kontakten til Chelsea, så pointerer han, at der ikke er landet en kontrakt endnu.

- Vi taler stadig sammen, udveksler ideer og kigger ordentlig på situationen. Det er muligt, at vi vil benytte weekenden til at tale os til rette. Jeg kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt, siger Guus Hiddink til FoxSports Holland.

José Mourinho er færdig i Chelsea. (Foto: AP) Premier League Spillet i kulissen: Sådan fik Mourinho kniven

Hvad der skal til, før han for anden gang bliver Chelsea-manager, vil han dog ikke ud med.

- Jeg vil ikke diskutere detaljer nu. I første omgang skal jeg kende til alle detaljer og sætte mig godt ind i tingene, før jeg tager en beslutning. Specielt når det kommer til det tekniske aspekt i klubben. Jeg skal bruge så meget information som muligt. Så vi tager os god tid, siger Guus Hiddink.

Premier League Hvem tør tage Chelsea-jobbet? Her er Abramovichs dødsliste

Det er derfor mere end tvivlsomt, at han står i spidsen for London-holdet, når de lørdag tager imod Sunderland.

- Det kan tage timer eller endda dage, før jeg siger ja eller nej. Det er meget tidligt, og nyheden er dugfrisk. De (Mourinho og klubben, red.) er lige gået fra hinanden.

- Om det er fedt at være tilbage? Ja, Premier League er altid storslået, siger Hiddink.

Han vil formentlig være til stede på Stamford Bridge til lørdagens kamp - men altså nok ikke på sidelinjen.

José Mourinho og hustruen Matilde 'Tami', der bestemmer i kulissen, og parrets to børn, José og Matilde. (Foto: AP) Sport Her er kvinden, der styrer tøffelhelten Mourinho

19 kommentarer
Vis kommentarer