Historisk hattrick sender komet på toppen

Tammy Abraham scorede tre gange, da Chelsea slog Wolverhampton, og er nu topscorer i Premier League

Tammy Abraham havde en god lørdag. Foto: Ritzau Scanpix
Tammy Abraham havde en god lørdag. Foto: Ritzau Scanpix

21-årige Tammy Abraham fortsætter med at imponere i Premier League.

Lørdag bombede den unge Chelsea-angriber videre, da Chelsea på udebane slog Wolverhampton 5-2.

Her leverede Abraham et hattrick og et selvmål, og med syv ligamål er han nu topscorer i rækken.

Rivalerne Tottenham slog også til, da Christian Eriksen og co. hjemme besejrede Crystal Palace 4-0. Eriksen spillede hele kampen uden at score, men danskeren modtog en advarsel.

Manchester United vandt hjemme 1-0 over Kasper Schmeichel og co., da Harry Maguire mødte sine tidligere klubkammerater fra Leicester.

Dermed har både Tottenham, United, Leicester og Chelsea otte point.

Tammy Abraham indledte sin målfest efter lidt over en halv time, da han drejede rundt og sikkert hamrede bolden i mål fra tæt hold til 2-0.

Forinden havde 21-årige Fikayo Tomori, der var en del af Chelseas defensiv sammen med Andreas Christensen, bragt Chelsea foran 1-0.

Fire minutter før pausen stod Abraham det rette sted, da Marcos Alonso sendte bolden ind i feltet, og Abraham headede Chelsea på 3-0.

Scoringen til 4-0 fuldendte Abrahams hattrick. Den unge angriber modtog bolden, holdt fast i den og afdriblede en forsvarsspiller, inden han bragede bolden i mål.

20 minutter før tid scorede han så også selvmål til 4-1.  Det er første gang i Premier Leagues historie, at en hattrickhelt laver selvmål i samme kamp.

En enkelt scoring hjemme var nok for Manchester United, da Leicester blev slået. Marcus Rashford udnyttede et straffespark begået af Caglar Soyuncu mod ham selv, og målet efter blot otte minutter blev kampens eneste.

I London så det ud som om, at Tottenhams sæson begyndte i første halvleg hjemme mod Crystal Palace, da Tottenham vandt 4-0 og scorede alle mål før pausen.

Son Heung-min scorede to gange, og allerede efter ti minutter lynede sydkoreaneren første gang. Serge Aurier, der ofte har været ude af holdet, var valgt på højre back.

Anføreren fra Elfenbenskysten stod dog for oplægget, da Patrick van Aanholt fik sendt et indlæg i eget net til 0-2, og Aurier leverede også et fornemt oplæg til 3-0, da Son løb bolden i møde og hamrede den i mål.

Erik Lamela stod for målet til 4-0.

Se også: Efter chokstart: Liverpool i comeback

Se også: Smider millioner: Vil lave porno-arena

Se også: Nu får Bendtner chancen

5 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere