Historisk Liverpool-sejr

Titelkandidaterne fra Liverpool vandt sin 13. ligakamp i træk med en 3-0-sejr over Burnley

Der var masser at juble over i Liverpool lørdag aften.

Titelkandidaterne fra Beatles-byen besejrede Burnley 3-0 på udebane, kravlede tilbage på førstepladsen og slog klubrekord med 13. ligasejr på stribe.

Efter fire kampe har Jürgen Klopps mandskab maksimumpoint i Premier League - der er to point ned til de forsvarende mestre fra Manchester City på andenpladsen.

Det så ellers ud til, at Burnley skulle chokere de gæstende storfavoritter efter halvandet minut, da Chris Wood pludselig fik en kæmpe chance i feltet.

Adrian i Liverpool-målet nåede dog ned til den flade afslutning fra tæt hold og forhindrede en tidlig Burnley-føring.

Herfra stod der Liverpool på det meste, og de offensive stjerner begyndte at folde sig ud for øjnene af tilskuerne på Turf Moor.

Fem minutter var spillet, da den tidligere Premier League-topscorer Mohamed Salah drejede læderet på indersiden af stolpen med et listigt skud.

Et kvart senere var egypteren igen på spil. Denne gang var han tæt på at slippe igennem og efterfølgende tackle bolden i mål.

Der skulle dog lidt af en tilfældighed til, før Liverpool kom på sejrskurs.

Højrebacken Trent Alexander-Arnold sendte et umiddelbart harmløst indlæg mod feltet, men bolden ramte Chris Wood på vejen og sejlede på besynderlig vis over Nick Pope i Burnley-buret.

Det blev 2-0 efter en katastrofal aflevering fra Ben Mee i det 37. minut. Forsvarsspilleren sendte bolden lige i fødderne på Roberto Firmino. Brasilianeren fandt Sadio Mané, som med en stensikker inderside fordoblede føringen.

Der gik til tider lidt legestue i den i anden halvleg for Liverpool, der havde tilløb til flere chancer uden at sætte kniven ind.

Alligevel fik tilskuerne lidt at gå hjem på, da Firmino med ti minutter tilbage fik serveret bolden på kanten af feltet af Salah.

En resolut afslutning uden for Popes rækkevidde sendte Liverpool på 3-0, som også blev kampens slutresultat.

Chelsea smed sejren mod Sheffield United. Foto: Ritzau Scanpix Premier League - 31. aug. 2019 - kl. 18:15 Chelsea dummer sig mod oprykker

Jannik Vestergaard snød Manchester United for tre point. Foto: Ritzau Scanpix Premier League - 31. aug. 2019 - kl. 15:40 Dansker-mål i nyt United-flop

Lørdag er afgørelsens døgn for Eriksen. Foto: Matthew Childs/Ritzau Scanpix Premier League - 31. aug. 2019 - kl. 14:09 Nu falder Eriksen-afgørelsen: - I dag eller aldrig

15 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere