Historisk Premier League-kampprogram offentliggjort

Programmet for den kommende Premier League-sæson er klart. Det indeholder for første gang en vinterpause

Salah kan se frem til at møde Norwich i første opgør. Foto: GABRIEL BOUYS/Ritzau Scanpix
Salah kan se frem til at møde Norwich i første opgør. Foto: GABRIEL BOUYS/Ritzau Scanpix

Champions League-vinderen Liverpool og vinderen af Championship, Norwich, mødes i den første Premier League-kamp i den kommende sæson.

Det sker på Liverpools hjemmebane, Anfield, fredag 9. august klokken 21 dansk tid, oplyser Premier League på sin hjemmeside.

Ligaen har offentliggjort programmet for sæsonen 2019/20, og første spillerunde byder blandt andet på et opgør mellem Manchester United og Chelsea.

Mestrene fra Manchester City åbner sæson ude mod West Ham, mens Tottenham får besøg af oprykkeren Aston Villa.

Sidste års to guldrivaler, Manchester City og Liverpool, tørner sammen for første gang på Anfield i weekenden omkring 9. november. Den omvendte kamp på Etihad i Manchester er sat til weekenden 4.-5. april.

Programmet indeholder for første gang en vinterpause, som er placeret i februar.

Det medfører, at en spillerunde bliver delt i to halvdele, så halvdelen af kampene afvikles i weekenden omkring 8. februar, mens resten bliver programsat den følgende weekend.

Dermed får alle hold en friweekend efter det travle jule- og januarprogram.

Se det fulde kampprogram her

Opondo (tv.) er ny mand i Odense. Foto: Jens Dresling OB Officielt: Superliga-klub på rov hos nedrykker
Ingen når Zlatan til sokkeholderne i Major League Soccer. Foto: Katharine Lotze/Ritzau Scanpix Intl. fodbold Stjerners løn offentliggjort: Zlatan sætter danskere til vægs
Den tidligere verdensetter må opgive comeback. Foto: VINCENT YU/AP Badminton Kræftramt badmintonstjerne indstiller karrieren

5 kommentarer
Vis kommentarer