Historisk ringe: Rød alarm

Arsenal nærmer sig nedrykningsstregen, og spørgsmålet er, om de har tid til at vente på den rette manager

Unai Emery er lige blevet fyret i Arsenal. Hvem skal tage over? Gisle Thorsen fortæller om trænerfyringen. Producer: Lasse Brøndal

Se også: Storklub i frit fald: Dårligste stime i 42 år

Nederlaget på 1-2 hjemme mod Brighton har for alvor fået advarselslamperne til at blinke i Arsenal.

Unai Emery blev fyret for en uge siden, og den midlertidige afløser, svenske Fredrik Ljungberg, var kun en måned gammel, da Arsenal i 1977 senest spillede ni kampe uden sejr.

- Det er så galt, tingene er gået noget nu, skriver Arsenal-korrespondenten hos goal.com Charles Watts.

- Selvom der har været tegn på noget lovende i begge kampe, så er det svært virkelig at se forbedringer efter fyringen af Unai Emery.

Gunners satte en føring over styr mod Frankfurt, og det blev udslagsgivende for Emery.

- Hjemmeholdet var forfærdelige i store dele af kampen, ligesom de har været hele sæsonen. Ingen energi, ingen vilje og meget lidt kvalitet, lyder det.

Efter 15 runder af Premier League har Arsenal kun fem point ned til nedrykningsstregen, og en placering til degradering ved juletid er ikke utænkelig.

For efter udekampen mod West Ham venter fem kampe, der blandt andet byder på kampe mod Manchester City, Chelsea og Manchester United.

- Tingene er slemme nu, men de kan blive endnu værre. Man fornemmer, at Arsenal endnu ikke har ramt bunden, og det må være en meget skræmmende udsigt for dem, der sidder med magten på Emirates Stadium, skriver Arsenal-korrespondenten.

Det var forfærdeligt at se Arsenal. Foto: EDDIE KEOGH/Ritzau Scanpix
Det var forfærdeligt at se Arsenal. Foto: EDDIE KEOGH/Ritzau Scanpix
 

I kulissen spekuleres der samtidig i, hvem der skal overtage manager-sædet permanent til sommer, og selvom Arsenal har meldt ud, at de ikke vil forhaste sig og hellere vente på den rette, så løber tiden hurtigt.

- De sidste to kampe har vist, at Arsenal har desperat brug for en stærk manager til at ordne det rod, som flere års stagnation har givet.

- Det er unfair at bede Ljungberg om at løse det. Han er en klubmand og vil give alt, men en afgørende beslutning skal tages, for det her er et skib, der synker hurtigt, lyder vurderingen fra Arsenal-korrespondenten.

Ifølge Daily Mail har Arsenal allerede holdt de første møder med kandidater til at overtage managersædet til sommer.

Navne som Mauricio Pochettino and Massimiliano Allegri, Mikel Arteta, Patrick Vieira og Brendan Rodgers nævnes som muligheder.

Foreløbig forsøger Ljungberg at klø på.

- Vi bliver nødt til at blive ved med prøve. Spillerne er lav på selvtillid, det tror jeg alle kan se.

- Jeg ved ikke, hvad der er galt. Vi er i en svær situationen. Vi har tabt mange kampe, selvtilliden er faldet, og det er ligesom det centrale i det.

- Lige nu går jeg fra kamp til kamp, og jeg prøver at få styr på spillernes selvtillid. Det er en ære at være i min position, så det er mit lod lige nu, siger Ljungberg.

Ljungberg og Mertesacker er kun midlertidigt i spidsen for Arsenal. Foto: LINDSEY PARNABY/Ritzau Scanpix
Ljungberg og Mertesacker er kun midlertidigt i spidsen for Arsenal. Foto: LINDSEY PARNABY/Ritzau Scanpix
 

Også Arsenal-legenden Tony Adams er bekymret. Ikke så meget fordi Mesut Özil gestikulerede frustreret med armene på vej ud af banen over for Per Mertesacker, der er lavet til assistent for Ljungberg.

- Det gør ikke noget. Det viser, at han har lidt ånd med i det her, men måske skulle han have fundet den frem før kampen og tage den attitude med på banen, siger Adams ifølge Daily Mirror.

Han ærgrer sig derimod over, at Mertesacker er gået fra akademi-boss til assistent for førsteholdet.

- Han skal sørge for spillerne til klubbens fremtid. Og det er mere vigtigt end, hvad der sker på fodboldbanen lige nu.

- Du er nødt til at bygge Arsenals fremtid, Per Mertesacker. Koncentrer dig om det. Hvad sker der på akademiet i øjeblikket?, spørger Adams.

ARSENALS PLACERINGER SIDEN SENESTE GANG UDEN FOR TOP-6
10* - 19/20
5 - 18/19
6 - 17/18
5 - 16/17
2 - 15/16
3 - 14/15
4 - 13/14
4 - 12/13
3 - 11/12
4 - 10/11
3 - 09/10
4 - 08/09
3 - 07/08
4 - 06/07
4 - 05/06
2 - 04/05
1 - 03/04
2 - 02/03
1 - 01/02
2 - 00/01
2 - 99/00
2 - 98/99
1 - 97/98
3 - 96/97
5 - 95/96
12 - 94/95

Arsenals nedtur lige nu rammer ekstra hårdt, fordi man jo altså allerede har grebet til løsningen med at fyre manageren.

Den fyrede spanier Unai Emery blev ansat sidste sommer som afløser for legenden Arsene Wenger, der var manager helt tilbage fra 1996.

Franskmandens periode sluttede med hård kritik, men tallene viser, at man i Wengers 22-årige regeringstid aldrig sluttede dårligere end nummer seks.

Og den placering er trods alt stadig en mulighed at opnå endnu, for der er kun to point til Manchester United på sjettepladsen.

Arsene Wenger er klar til sit nye job. Foto: Matt Dunham/Ritzau Scanpix Premier League - 12. sep. 2019 - kl. 21:54 Afslører Wenger: Her er hans nye job

Martin Olsson her i kamp mod Manchester United er blandt de spillere, der stadig kan hentes gratis. Foto: Andrew Yates/Ritzau Scanpix Superligaen - 6. sep. 2019 - kl. 13:30 Værsgo - her er 43 gratis spillere til din klub

Se også: Til kamp for ligestilling: 'Drengeklub' skifter navn

Torben Aakjær er fyret som scout i Manchester United. Her fortæller han om, hvordan jobbet var (Foto: Linde Johansen) Sport og Spil Drømmejobbet i United - sådan var det

16 kommentarer
Vis kommentarer