Manchester City har lørdag vundet med gigantiske 8-0 hjemme mod Watford i Premier League.
Allerede efter 17 minutter var City foran 5-0, og det er den hurtigste 5-0-føring nogensinde i Premier League.
På trods af adskillige forsøg på både overligger og stolpe lykkedes det efter lynstarten kun at udbygge til 6-0, 7-0 og 8-0.
Dermed slår Manchester City også rekord for klubbens største sejr i Premier League. Tilbage i november 2013 vandt man 7-0 over Norwich, men den er altså også slået nu.
Southampton, Tottenham, Newcastle og to gange Chelsea har tidligere vundet med otte mål, mens Manchester United tilbage i 1995 vandt Premier Leagues største sejr, da det blev 9-0 mod Ipswich.
Allerede inden kampen kunne statistikfirmaet Opta fortælle, at City havde vundet de seneste 11 kampe i træk mod Watford - og havde scoret mindst to gange i samtlige indbyrdes kampe. Senest blev det 6-0 over Watford i FA Cup-finalen i maj.
Bettingtrick: Scor kassen på gule kort
David Silva åbnede målfesten i kampens første minut, mens Bernardo Silva blev den store helt med tre scoringer.
Sergio Agüero scorede på straffe til 2-0, men havde adskillige chancer for at komme yderligere på tavlen.
Riyad Mahrez, Nicola Otamendi og slutteligt Kevin De Bruyne scorede de øvrige mål, mens klubben mest formstærke offensivspiller Raheem Sterling så hele kampen fra bænken.
Med sejren er Manchester City oppe på andenpladsen blot to point efter førende Liverpool, der dog har spillet en kamp færre.
Watford bliver liggende på sidstepladsen med blot to point i seks kampe, og med de otte indkassede mål i dag har man nu lukket 18 mål ind i sæsonen.
Skandale afsløret: Liverpool beskyldt for at hacke rival
Raser over Real-stjerne: - Ligner svensk turist