Hjælper blodig dreng: - Skreg af glæde

Mohamed Salah stiller op til foto og viser omsorg for to drenge, der jagtede ham i Liverpools gader. Den ene løb lige ind i en lygtepæl og brækkede formentlig næsen i jagten

11-årige Louis fra Liverpool løb ind i en lygtepæl, da han så Mohamed Salah komme kørende i en bil på vejen, men verdensstjernen vendte om for at se, om drengen havde det godt. Privatfoto: Twitter @joecooper93
11-årige Louis fra Liverpool løb ind i en lygtepæl, da han så Mohamed Salah komme kørende i en bil på vejen, men verdensstjernen vendte om for at se, om drengen havde det godt. Privatfoto: Twitter @joecooper93

Mohamed Salah er to år i træk blevet topscorer i Premier League, og verdensstjernen er tilsyneladende også en helt fin fyr uden for banen.

I hvert fald går et foto af hans omsorg for en dreng med blod i hele hovedet lige nu verden rundt på diverse nyhedssider og sociale medier.

Lørdag formiddag fik brødrene Louis og Isaac på 11 og 10 år øje på Salah kørende i sin bil. De løb efter ham, men i deres vildskab for at komme tæt på stjernen løb den ældste af brødrene direkte ind i en lygtepæl og blev knockoutet.

Det begyndte at bløde fra næsen, og da Salah så, hvad der skete, vendte han om og steg ud for at se, at alt var okay.

- Børnene skreg af glæde, og Isaac blev helt hysterisk og krammede ham, fortæller børnenes stedfar, Joe Cooper, til Sky.

- Mo' var meget undskyldende og omsorgsfuld og var medfølende over for drengene og fik dem til at føle sig så meget bedre tilpas, fortæller stedfaderen.

Salah stillede op til foto med hver af de to brødre, før Louis skulle med ambulancen for at tjekkes på hospitalet for det, der angiveligt er en brækket næse.

Efterfølgende har stedfaderen også takket Salah på de sociale medier.

- Han elsker dig så meget, og smerten forsvandt straks, da du kom tilbage og gav dem et kram.

- En ændret næse var det hele værd. Du er en top-mand og sand gentleman, lyder det fra stedfaderen.

Mohamed Salah scorede en enkelt gang, da Liverpool fredag åbnede Premier League med en 4-1-sejr mod Norwich.

Se også: Klopp raser: Vil se handling nu

Se også: Solgt på tilbud: En tredjedel af Liverpools pris

Se også: Ærgerlig Klopp-succes: Koster kæmpe million-beløb

Henrik Rothenbücher giver endnu en gang tips og tricks. Foto: Olivia Loftlund Sport og Spil Her halter bookmakerne efter: Hjørnespark er vejen til guldet

97 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere