Der er sket meget for Pierre-Emile Højbjerg, siden han i 2016 skiftede fra tysk fodbold til Southampton i Premier League.
Efter at have siddet meget ude, arbejdede danskeren sig stædigt og ihærdigt tilbage i varmen. Og i dag anses han for en af de mest prominente og vigtigste spillere i truppen og har anførerbindet på overarmen som et synligt bevis derpå.
Så godt klarer midtbanegeneralen sig, at det har vakt opmærksomhed andre steder i den engelske liga.
Torsdag blev der meldt om interesse fra blandt andre Tottenham, men ifølge Ekstra Bladets oplysninger er interessen endnu større i Leicester City.
Så varmt et navn er Højbjerg, at manager Brendan Rodgers meget gerne vil hente ham til klubben. Og ifølge vores oplysninger har der tilmed været kontakt mellem parterne.
Grundet danskerens status i Southampton må det dog formodes, at Leicester - eller andre interesserede - skal hoste op med en pænt stor sjat penge, hvis The Saints skal give slip på Højbjerg.
Han har dog kontraktudløb næste sommer, så der er samtidig god grund til at formode, at netop det rette beløb kan få Southampton til at sælge.
Køb adgang til at se AGF, Brøndby og FCKs kampe til Atlantic Cup her.
Officielt: United henter stjerne
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.