Højbjerg fester - historisk ydmygelse

Huddersfield rykkede ud af Premier League med nederlag, mens Pierre-Emile Højbjerg scorede for Southampton

Hårdtarbejdende Højbjerg sikrede Southampton tre point på Amex Stadium i Brighton.

Det blev en sort dag for danskerklubben Huddersfield, som lørdag rykkede ud af Premier League.

Det skyldtes både et nederlag ude til Crystal Palace, mens en scoring af danske Pierre-Emile Højbjerg for Southampton var med til at sende Huddersfield ud af den bedste engelske række.

Huddersfield måtte ikke tabe ude til Crystal Palace, hvis Southampton samtidig slog Brighton, og Burnley slog Wolverhampton.

Umiddelbart var det et regnestykke, der krævede en hel del for at gå i opfyldes, men det udviklede sig præcis sådan.

Huddersfield tabte 0-2 ude til Crystal Palace, og Burnley slog Wolverhampton 2-0.

Dermed skulle Southampton også vinde for at sende Huddersfield ned i The Championship, og det sørgede Pierre-Emile Højbjerg for.

Pierre-Emile Højbjerg blev matchvinder for Southampton. Foto: Ritzau Scanpix.
Pierre-Emile Højbjerg blev matchvinder for Southampton. Foto: Ritzau Scanpix.
 

Southampton vandt således 1-0 på en scoring af den danske landsholdsspiller otte minutter inde i anden halvleg.

Den danske midtbanespiller var gået med helt frem og modtog bolden i feltet i højre side og scorede til 1-0 ved i løb at få sparket bolden i mål efter aflevering fra Nathan Redmond.

Hverken Mathias "Zanka" Jørgensen, Philip Billing eller målmand Jonas Lössl var med hos Huddersfield i nederlaget til Crystal Palace.

Huddersfield er altså rykket ned med seks spillerunder igen, hvilket er en tangering af rekorden, som Derby County satte tilbage i sæsonen 2007/2008.

Ingen andre hold i Premier Leagues historie er rykket ned allerede efter 32 spillerunder.

Ipswich rykkede i 1994/1995 også ned seks runder før tid, men den gang var der 42 spillerunder i sæsonen.

Huddersfield rykkede op i 2016/2017-sæsonen og sluttede sidste år som nummer 16.

I indeværende sæson har holdet blot vundet tre kampe og spillet fem uafgjort.

Ole Gunnar Solskjær vandt sin første kamp som permanent Manchester United-manager. Foto: Ritzau Scanpix
Ole Gunnar Solskjær vandt sin første kamp som permanent Manchester United-manager. Foto: Ritzau Scanpix
 

Manchester United hentede tre point i spillet om top-4 i Premier League, da United hjemme slog Watford 2-1 lørdag.

Det var første kamp i spidsen for Manchester United som permanent manager for Ole Gunnar Solskjær.

Torsdag i denne uge blev nordmanden officielt udpeget til at stå i spidsen for klubben frem til sommeren 2022, efter at han tiltrådte som midlertidig manager i december efter fyringen af José Mourinho.

Med sejren har United på fjerdepladsen 61 point ligesom Tottenham, der har en kamp i hånden på tredjepladsen. Arsenal har 60 point for en kamp færre på femtepladsen.

Watford kom særdeles motiveret til Old Trafford og gjordet godt i kampens indledning, men efter lidt under en halv time slog United til.

Luke Shaw sendte Marcus Rashford afsted, og den unge profil svigtede ikke og passerede Watford-keeper Ben Foster og bragte United foran 1-0.

Fem minutter senere kunne Anthony Martial have øget til 2-0, men Foster reddede flot forsøget.

Efter en times spil var United stadig i front, og Watford var ikke færdige med at true, og Will Hughes var tæt på efter et oplæg fra Troy Deeney.

Se målene - Manchester United slår Watford:

Deeney forsøgte selv efter 65 minutter at løfte bolden over United-keeper David De Gea, men uden held.

United havde de fleste chancer, men virkede på ingen måde i kontrol i opgøret.

Det blev dog bedre, da Anthony Martial fik raget bolden i mål til 2-0 med lidt over et kvarter tilbage, og Abdoulaye Doucoure fik reduceret for gæsterne i det 90. minut.

Vild, vildere, Vardy:

Kasper Schmeichel holdt sit mål rent for Leicester, der hjemme besejrede Bournemouth 2-0.

Wes Morgan bragte Leicester foran efter 11 minutter, og Jamie Vardy scorede til 2-0 otte minutter før tid.

Schmeichel og co. ligger på ottendepladsen med 44 point.

Se også: City vipper Liverpool af pinden

Se også: Skæbnedag for danskere: Kan tangere trist rekord

Emiliano Salas lige blev fundet 6. februar. Flere uger efter flystyrtet. Foto: Ritzau Scanpix Premier League - 30. mar. 2019 - kl. 10:27 Nye oplysninger om Salas død: Pilot måtte ikke flyve

37 kommentarer
Vis kommentarer