Holdkammeraten driller Schmeichel

Kasper Schmeichel bryder sig ikke om at blive sammenlignet med sin far, men han svarede dog høfligt, da Premier Leagues topscorer bad ham forholde sig til det

Guld fra arkivet: På køretur med Kasper Schmeichel. Video: Dplay

Den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel har aldrig lagt skjul på, at han ikke bryder sig om at blive sammenlignet med sin far, Peter Schmeichel, når snakken falder på, hvem af de to der er bedst.

Alligevel kunne Leicester-keeperen ikke lade være med at trække på smilebåndet, da han lørdag i et direkte interview med Sky SportsInstagram fik netop det spørgsmål igen-igen:

- Hvem er bedst af Peter og Kasper Schmeichel?

- Det er et godt spørgsmål, grinede Kasper Schmeichel, ifølge tv2.dk.

Årsagen til Schmeichels gode humør skyldtes nok, at spørgsmålet kom fra brugeren 'vardy7'. Ja, den Vardy. Holdkammeraten og Premier League-topscoreren, Jamie Vardy. Måske det også var årsagen til, at den danske landsholdshelt gav et velovervejet svar.

- Alle vil nok sige Peter Schmeichel, for han er en af de bedste målmænd nogensinde, indledte Kasper Schmeichel og fortsatte med at uddybe, at det er en umulig sammenligning, da fodboldspillet har udviklet sig meget, siden Peter Schmeichel lagde handskerne på hylden.

Peter Schmeichel var den største målmand i sin tid. Foto: Peter Bennett (Sport)
Peter Schmeichel var den største målmand i sin tid. Foto: Peter Bennett (Sport)
 

-  Kunne jeg have spillet, da han gjorde? Måske ikke. Det var meget fysisk og komplet anderledes sammenlignet med den måde, vi spiller på i dag.

- Kunne han have spillet i dag? Jeg ved det ikke. Det vil altid være til debat, lød det fra Kasper Schmeichel.

Den 33-årige Leicester-målmand forklarede også over for interviewer Jamie Redknapp, hvorfor han sjældent har lyst til at forholde sig til netop sammenligningen med sin far.

- Det er ikke fordi, jeg ikke kan lide at tale om det, men alt, der kan siges, er blevet sagt. Nogle gange bliver det respektløst, for intet, du gør, vil være godt nok, sagde Kasper Schmeichel ifølge tv2.dk.

Her trak Schmeichel en redning frem fra Nations League-kampen mod Wales i 2018 som eksempel.

Kasper Schmeichel med den imponerende redning i Cardiff. Foto: Lars Poulsen
Kasper Schmeichel med den imponerende redning i Cardiff. Foto: Lars Poulsen

- Noget af det første, der blev sagt til mig, da jeg skrev autografer, var: 'God redning. Din far ville have grebet den dog'.

- Hvad skal jeg sige til det? 'Den havde jeg ikke hørt før'. Jeg har lyst til at sige noget, jeg ikke kan sige her, lød det fra Kasper Schmeichel.

Caroline overhalet: Så meget tjener de danske sportsstjerner

Dansk stjerne raser: - En hetz direkte mod os

Vinder stor kåring: Den bedste nogensinde

Schmeichel afslører: Mundlam efter første møde