Hopper i hæren

I Sydkorea slipper man ikke for at trække i uniformen, selv hvis man er Premier League-stjerne

Om Son har jublet på lignende vis over tanken om militærtjeneste, vides ikke. Foto: Ritzau Scanpix
Om Son har jublet på lignende vis over tanken om militærtjeneste, vides ikke. Foto: Ritzau Scanpix

Der er ingen kære mor. Den ene del af Tottenhams savnede angrebsduo, Heung-Min Son, skal bruge den næste del af sin coronapause i militæret.

Det skriver blandt andre The Sun.

I den 27-årige angribers hjemland er det nemlig lovpligtigt at aftjene 21 måneders værnepligt, inden man fylder 28.

Medmindre man får lov at gøre en undtagelse, og netop at blive undtaget blev statens belønning til den tidligere Leverkusen- og HSV-spiller, efter han var med til at sikre Sydkorea en guldmedalje i 2018-udgaven af Asian Games.

Helt slipper han dog ikke. Fire uger på kasernen skal han igennem, og med 28-års fødselsdagen lige rundt om hjørnet har han valgt at tage tørnen nu. Fodbold får han jo alligevel ikke lejlighed til at spille.

Mourinho med et lille skulderklap til sin udviste angriber tilbage i december. Foto: AP
Mourinho med et lille skulderklap til sin udviste angriber tilbage i december. Foto: AP
 

Først karantæne
Nu hvor han med forældrene har taget flyveturen hjem til Seoul, skal han, selvfølgelig, lige få afviklet 14 dages karantæne først.

Son er stadig i bedring efter et armbrud, der har holdt ham ude siden en sejr mod Aston Villa 16. februar.

Med lidt held misser han ikke flere kampe i løbet af de seks uger, han skal tilbringe i nationens tjeneste. Foreløbig er Premier League-sæsonen udskudt til 30. april, mens det på et møde fredag drøftes, hvad udsigterne efterfølgende kommer til at blive.

I Belgien har man valgt helt at aflyse resten af sæsonen, hvilket UEFA dog tog ret ilde op.

UEFA skruer bissen på: Truer med udsmidning

Med sine to kasser i sejren mod Aston Villa nåede sydkoreaneren op på ni PL-kasser i denne sæson og 51 for hovedstadsklubben i alt.

AaB-træners kræftramte datter udskrevet

Medie: København vil fortsat være EM-vært i 2021