Hovsa for en smutter - Leicester-fan går glip af en million

John Micklethwaite har de seneste 20 år spillet på, at Leicester ville vinde deres række - i sommer flyttede han til New York, glemte han at spille sit sædvanlige væddemål, der med Leicester som mestre ville have givet ham en million kroner

John Micklethwait - her til fodbold med sønnerne Eddie og Guy - kan kun ærgre sig over, at han glemte at spille sit sædvanlige spil. (Polfoto)
John Micklethwait - her til fodbold med sønnerne Eddie og Guy - kan kun ærgre sig over, at han glemte at spille sit sædvanlige spil. (Polfoto)

Leicester-fans kan ikke få hænderne ned i denne tid.

The Foxes styrer sensationelt mod klubbens første engelske mesterskab, og der er i den grad lagt op til fest i det midtengelske for Kasper Schmeichel og co., når den første klub i 20 år, der ikke er Manchester United, Manchester City, Chelsea eller Arsenal, stryger helt til tops i fodboldens moderland.

Hvad skal Leicester gøre søndag for at vinde mesterskabet? Se med her.

En enkelt Leicester-fan må dog forene den søde smag i munden med den bitre.

53-årige John Micklethwaite er glødende Leicester-fan, og han har de seneste 20 år spillet 20 pund (190 kroner) på, at klubben ville vinde sin division - i de seneste to sæsoner har det altså været ensbetydende med mesterskabet.

Som relativt nyudnævnt chefredaktør for nyhedsbureauet Bloomberg News tog han i sommer til New York for at bosætte sig og glemte dermed at spille sit sædvanlige spil. Et væddemål, der ville have indbragt ham 5000 gange pengene - altså lige knap en million kroner.

Det gjorde han tidligere i denne uge klart i en leder på Bloomberg News, hvor han forklarer, at da han opdagede sin forglemmelse, trak han på skuldrene og tænkte, at han så havde sparet de 20 pund.

Senere blev smilet dog en anelse anstrengt, som han har uddybet over for avisen The Sun:

- Da Leicester begyndte at vinde, blev jeg glad. Mest fordi jeg gerne ville have dem til at vinde, men til dels også fordi, jeg pessimistisk aldrig regnede med, at de ville vinde ligaen.

- Men også fordi - og det her er flovt - jeg havde fejlregnet oddsene og troede, at jeg ville gå glip af 10.000 pund (95.000 kr.), ikke 100.000 pund (950.000 kr.), siger John Micklethwaite.

Se også: Leicester-fan spillede 5 pund – kan vinde kvart million på mesterskab

Micklethwaite begyndte at følge holdet i 1970'erne, og det var under Martin O'Neills lederskab i sidste halvdel af 1990'erne, at han begyndte at spille på dem som vindere.

Han har såmænd også vundet på sine væddemål. To gange for at være præcis. i 2014, da de vandt den næstbedste række, The Championship, og tilbage i 2009, da de vandt tredjebedste række, League One.

Men tredje gang var altså ikke en lykkens gang for John Micklethwaite.

Se også: Danske Claus er nervøs: Forgyldes ved Leicester-triumf

31 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere