Huddersfield tager stort skridt mod overlevelse

Danskerklubben fik søndag 0-0 med hjem fra besøget hos Manchester City og står nu godt rustet mod nedrykning

Mathias Zanka og Hudderfielsd fik point ude mod Manchester City. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Mathias Zanka og Hudderfielsd fik point ude mod Manchester City. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix

Danskerklubben Huddersfield sikrede sig søndag et meget vigtigt point i bundstriden i Premier League, da den fik 0-0 med hjem fra besøget hos den nykårede mester, Manchester City.

Med Jonas Lössl og Mathias "Zanka" Jørgensen i startopstillingen som vanligt kæmpede gæsterne gennem alle 90 minutter, og det belønnede sig, idet Huddersfield nu har tre point ned til nedrykningsstregen.

Philip Billing så den vigtige pointhøst fra bænken.

Der resterer to spillerunder, hvor Huddersfield står til at få hård modstand.

Begge hold havde et par rimelige muligheder i første halvleg, hvor gæsterne ved et par lejligheder var tæt på scoring.

Men det var et ellers idéfattigt City-hold også, og et par gange måtte Jonas Lössl vise prøver på sine evner mellem stængerne.

Mathias Zanka og Hudderfielsd fik point ude mod Manchester City. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix
Mathias Zanka og Hudderfielsd fik point ude mod Manchester City. Foto: Paul Ellis/Ritzau Scanpix

I anden halvleg forsøgte Manchester City at lægge tryk på, og Huddersfield stod meget dybt, men da midtbanedirigenten Kevin De Bruyne blev skiftet ud 25 minutter før tid, begyndte det for alvor at se godt ud for de nedrykningstruede gæster.

City havde fortsat meget svært ved at skabe åbne tilbud i solen, og først seks minutter før tid var Bernardo Silva tæt på et føringsmål, da han afsluttede lige forbi mål efter et hjørnespark.

Med to spillerunder tilbage kan kun Southampton og Swansea true danskerklubbens overlevelse. De har begge 33 point, mens Huddersfield har 36 point.

Da netop Swansea og Southampton møder hinanden i næste spillerunde, kan et enkelt point i de to sidste kampe være endegyldigt nok for Huddersfield.

I de to sidste spillerunder ser de tre holds program ud som følger:

Huddersfield: Chelsea (ude), Arsenal (hjemme).

Southampton: Swansea (ude), Manchester City (hjemme).

Swansea: Southampton (hjemme), Stoke (hjemme).

Se også: Dansker rykker op i Premier League

Foto: Christian Kloster Dansk fodbold - 6. maj. 2018 - kl. 15:59 Dramatiske billeder ved Brøndby-march: Kvinde anholdt

Jürgen Klopp har ført Liverpool til Champions League-finalen for første gang i 11 år. Foto: John Sibley/Ritzau Scanpix Sport og Spil Mølby hylder Klopp: Hvem vil ikke spille under ham

Kamil Wilczek har rykket sig helt enormt i dette forår og er lige nu en stor helt på Vestegnen. Foto: Jens Dresling Sport og Spil Wilczeks vilde forvandling: Træningskamp ændrede alt

1 kommentar
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere