Efter frygteligt uheld: Her får han hjertegribende hyldest

Den indlagte Hull City-spiller Ryan Mason blev hyldet i torsdagens semifinale-opgør i Liga Cup'en mod Manchester United

Søndag faldt Hull City-spilleren Ryan Mason om med et slemt kraniebrud efter et frygteligt sammenstød med Chelseas Gary Cahill.

De to spillere stødte hovederne sammen og faldt begge til jorden med store smerter.

Værst gik det ud over den 25-årige midtbanespiller fra Hull City, som fik behandling på banen i flere minutter, før han måtte bæres væk iført en iltmaske.

Ryan Mason blev omgående kørt på hospitalet med sin hovedskade, men allerede et par timer efter indlæggelsen blev Hull-spillerens tilstand dog betegnet som stabil.

Torsdag blev den uheldige Ryan Mason så hyldet i Liga Cup-semifinalen mellem Manchester United og Hull City.

Ryan Masons klub havde nemlig på deres hjemmeside opfordret sine tilhængere til at vise deres støtte til midtbanespilleren i forbindelse med kampen.

Fansene blev bedt om at klappe i det 25. minut og på den måde vise deres støtte til den uheldige Hull City-spiller.

Og akkurat som aftalt lød der klapsalver hele vejen rundt på tilskuerrækkerne på Hull Citys hjemmebane, KC Stadium, efter uret på storskærmen passerede det 25. spilminut.

Ryan Mason, som stadig ligger indlagt på St Mary’s Hospital i London, blev hyldet på storskærmen, mens resten af Hull City-mandskabet pressede på for et føringsmål.

Efter to halvfarlige chancer endte hjemmeholdet med at få tildelt et frispark få meter uden for Manchester Uniteds målfet. Men 34-årige Shaun Maloney høvlede bolden et stykke over mål.

Til gengæld sparkede Tom Huddlestone Hull City på 1-0 på straffespark i det 36. minut. til den overordnede stilling 1-2 (første opgør blev 2-0 til Manchester United).

25 er desuden Hull-spillerens trøjenummer, og hans holdkammerater var alle iført trøjer med nummer 25 og Masons navn under opvarmningen til opgøret mod Manchester United.

- Et fint tiltag fra Hull-spillerne at vise deres støtte til den hårdt ramte Ryan Mason under opvarmningen her til aften, skriver engelske Sky Sports.

- En fantastisk gestus, lyder det på Liga Cup'ens egen Twitter-profil.

Foto: AP
Foto: AP
 

Et godt venskab
Som otteårig startede Ryan Mason på Tottenham Hotspurs foboldakademi. Efter bl.a. at have været udlejet adskillige gange til mindre engelske klubber fik den dengang 23-årige midtbanespiller i 2014 sin debut for Tottenham i Premier League.

Men det var først i 2015/16-sæsonen at Ryan Mason fik sit egentlige gennembrud for Tottenham, hvor det blev til en del spilletid i både Premier League og Europa League.

I august solgte klubben dog Ryan Mason til Hull City for 15,4 millioner euro (114 millioner kroner).

Men med en fortid i Tottenham Hotspur var det selvfølgelig en berørt Mauricio Pochettino, der for nylig udtalte sig til klubbens TV-kanal om sin tidligere spillers forfærdelige ulykke:

- Personligt, så betyder han rigtig meget for mig. Ryan vil altid have en speciel plads hos mig, og vi har opbygget et rigtig godt venskab. Det var svært for mig i den første tid efter hændelsen, da vi hørte nyheden om hans ulykke, lød det fra Tottenhams manager Mauricio Pochettino til klubbens TV-kanal.

- Vi er glade for, at han er i bedring, og vi håber på at se ham her til aften, så vi kan give ham et kæmpe kram og vise ham vores kærlighed, sagde han.

Mauricio Pochettino fortalte også, at han har planlagt at besøge Ryan Mason på hospitalet i London.

 

Læs flere nyheder om det frygtelige uheld her:

Se også: Alle frygtede det værste - her er kærestens ord

Se også: Godt nyt: PL-spiller taler igen efter kraniebrud

Se også: Forfærdede fodboldstjerner på stribe: 'Vi beder for dig'

14 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere