Hvad laver du? Spillerne har opgivet Mourinho

Chelsea-spillerne er forundrede over den opførsel, José Mourinho har lagt for dagen på det seneste, forlyder det

Jose Mourinho og Chelsea er i en historisk krise. 'The Special One' er tæt på en fyring, vurderer britiske medier. Men hvad er der galt i den britiske mesterklub? Vi spørger vores fodboldanalytiker Gisle Thorsen.

Det har bare ikke været Chelseas og især ikke Jose Mourinhos sæson

London-klubben har haft deres værste sæsonstart i Premier League nogensinde, hvor de indtager 15. pladsen i ligaen med hele fem nederlag i ti kampe.

Alene klubbens skuffende resultater gør den portugisiske manager fyringstruet, men også Mourinhos opførsel udenfor banen er en medvirkende faktor til, at flere og flere ser ham som en 'dead man walking'.

Se også: 'Mourinho beder om fyring'

I følge den engelske avis The Mirror har Chelsea-spillerne også så småt opgivet ævred.

I truppen er der en stigende forvirring omkring 'Mous' opførsel, og selvom de ikke har mistet troen på portugiserens evner og stadig bakker ham op, så er opfattelsen blandt spillerne alligevel, at en fyring nu kun er et spørgsmål om tid.

Mourinho har været i vælten for negative historie nærmest hele sæsonen, der blev sparket i gang med hans kontroversielle behandling af den nu opsagte Chelsea-læge Eva Carneiro, og senest har han fået en spilledags karantæne for at kritisere dommer Bob Madley i kampen mod Southampton, og i weekenden var den så gal igen, igen, igen.

Se også: Fyringstruet Mourinho smidt ud i gigantisk Chelsea-nedtur

Mourinho blev vist ud i lørdagens kamp mod West Ham, fordi han var rygende utilfreds med Nemanja Matics udvisning.

Det var den episode, som spillerne er meget forundrede over, da den generelle opfattelse i truppen var, at det røde kort til Matic var helt ok. Mourinho var dog af en helt anden mening, og så røg han op på tribunen nok en gang.

Mirror fortæller, at Mourinho ikke har mistet omklædningsrummet, hvor spillerne bare ønsker deres 'gamle José' tilbage. Men troen på, at det sker er bare ikke til stedet i truppen, lyder det.

Derfor tror spillerne på, at der snart er en ny manager i spidsen for klubben.

I mens rapporterer ESPN, at portugiserens repræsentanter allerede har været i kontakt med andre klubber og forsøger at komme en fyring i forkøbet, hvor hans tidligere klub Inter og Paris Saint Germain skulle være interesseret i 'The Special One'.

Chelsea møder i weekenden Liverpool. Hvis det ender med endnu et nederlag, så kan Mourinhos dage være talte.

24 kommentarer
Vis kommentarer