Zlatan Ibrahimovic har det med at sætte sig i centrum for begivenhederne med finurlige finter og fikse scoringer i kampene. Men den slags var der ikke meget af mod Manchester City onsdag aften i EFL Cuppen.
Til gengæld formåede den store svensker at gøre opmærksom på sig selv på en alternativ facon. Med en adfærd, som sjældent vil blive glemt.
I de absolut sidste sekunder af opgøret mod City, blev Zlatan lidt for utilfreds med Citys forsvarsjern Nicolás Otamendi, fordi argentineren i Zlatans optik lidt for let lod sig falde, og han fik frispark.
Det fik den store svensker til at gribe sig selv i skridtet og løfte op i de ædlere dele i utilfredshed over Otamendi. Samtidig skulle Zlatan have råbt til argentineren, at han havde 'no cojones' (ingen nosser, red.). Altså mente svenskeren, at Otamendi var en pivskid. Zlatans bizarre kostede for øvrigt et gult kort, da dommeren stod pænt placeret i situationen.
Det kan selvfølgelig også være, at det kløede nedenfor, og at Zlatan blot fik advarslen for at være lidt for aggressiv i duellen med Otamendi... Hvem ved?
Både Zlatan og United havde ellers fin succes mod City, idet kampen blev vundet af 'De Røde Djævle' efter et oplæg fra Zlatan til Juan Matas scoring i det 54. minut.
Sejren betyder, at United spiller sig videre til kvartfinalen, hvor de møder West Ham.
Forleden fyldte Zlatan 35, så her får du en fremragende målpakke med svenskeren fire PL-kasser:
Revanche! United fik ram på City
West Ham sender Chelsea ud Liga Cup'en