Annonce:
Annonce:

Hyrer topadvokat: Kan smadre stjernernes løn

Det er en dyr herre, som Manchester City har hentet ind, efter Premier League har anklaget klubben for bunkevis af regelbrud

Erling Haaland og Kevin De Bruyne må lønmæssigt se sig slået af Manchester Citys nye advokat. Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Erling Haaland og Kevin De Bruyne må lønmæssigt se sig slået af Manchester Citys nye advokat. Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

Manchester City står i lidt af en kattepine.

En pine så stor, at de har valgt at hive stjerneadvokaten David Philip Pannick ind til at forsvare klubben mod de over 100 anklager om regelbrud, som ligaen har fremsat mod dem.

Og han er ikke en billig herre - tværtimod.

Pannick, en af Storbritanniens fremmeste advokater, tager nemlig minimum 5000 pund svarende til 41.000 kroner for én times arbejde, men er kendt for at kræve det dobbelte - altså over 82.000 kroner i timen.

Det skriver det britiske fagblad The Lawyer.

Artiklen fortsætter under billedet ...

David Philip Pannick får sin sag for, når han skal forsvare Manchester City mod en lang række anklager. Foto: Alastair Grant/AP Photo/Ritzau Scanpix
David Philip Pannick får sin sag for, når han skal forsvare Manchester City mod en lang række anklager. Foto: Alastair Grant/AP Photo/Ritzau Scanpix
 

Udfordrer stjernerne
Med sådan en timeløn vil Pannick dagligt kunne indkræve i omegnen af 670.000 kroner - på en almindelig fem-dages arbejdsuge over 3.350.000 kroner.

Det er det samme, som Manchester Citys - og Premier Leagues - lønkonge, Kevin De Bruyne, tjener.

Annonce:

Skulle Pannick vælge at arbejde for sin minimumshyre på 5000 pund, vil han alligevel tjene mere end langt de fleste City-spillere.

Selv klubbens norske spydspids, Erling Haaland, må lønmæssigt se sig slået af advokaten.

Skal undgå pointstraf
Premier Leagues anklager mod Manchester City strækker sig over ni sæsoner og omhandler primært brud på økonomiske regler - herunder UEFA's Financial Fair Play-regler.

En dom kan for Manchester City få alvorlige konsekvenser.

Der er blandt andet risiko for, at klubben får frataget point, som i sidste ende kan koste et mesterskab. Det skal den svinedyre advokat Pannick nu forsøge at undgå på klubbens vegne.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Så er hun alligevel dansker
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Bagholdet

Annonce:
Annonce: