Ikke den bedste situation: - Jeg forstår Christian

Christian Eriksens usikre fremtid kommer ikke til at koste spilletid i Tottenham

Hvor ender Christian Eriksen?

Tottenhams manager, Mauricio Pochettino er havnet i en særdeles speget situation, han først slipper ud af, når Christian Eriksens efterhånden voldsomt omdiskuterede fremtid er faldet på plads.

Som en lus mellem to negle er han fanget mellem de sportslige hensyn på den ene side og den tunge økonomiske side af sagen på den anden.

For selv om han hellere end gerne vil beholde sin danske juvel, så er argentineren også helt på det rene med, at Tottenhams bestyrelsesformand, Daniel Levy, næppe kan leve med at slippe Eriksen gratis om et år.

Og det er virkeligheden, hvis han ikke bliver solgt, inden det europæiske vindue lukker 2. september.

Men så længe Christian Eriksen er i Tottenham, så spiller han, bedyrer argentineren, der ikke overvejer at sende 'problembarnet' ud i kulden.

- Der er tale om en vigtig spiller, der er nødt til at hjælpe holdet med sine præstationer, hvis vi skal skabe positive resultater.

- Jeg siger altid til spilleren, at han ikke skal lade sig påvirke af rygterne. I denne situation er der intet at sige, fordi der stadig er et år tilbage af kontrakten. Men det er ikke den bedste situation for ham og alle andre, siger Pochettino forud for søndagens hjemmekamp mod Newcastle.

Han afviser, at Eriksen er mindre motiveret på grund af usikkerheden om fremtiden.

- Han tager det helt naturligt. Der er ikke en finger at sætte. Man er nødt til at hjælpe. Jeg forstår klubben og jeg forstår spilleren. Vi forsøger at begrænse problemet, og forholde os til problemet, erkender Tottenhams manager, som helt sikker glæder sig til, at det europæiske vindue smækker i, så han ved hvilke spillere, han råder over fremadrettet.

Og han har gjort det helt klart for Daniel Levy, at det var en rigtig skidt idé, da han og de øvrige klubbosser rykkede lukningen af det engelske vindue tilbage til august.

- Jeg tror, at Daniel nu har indset, at det var en kæmpe fejl, siger 'Poch', der nok inderst inde helst undværer de mange millioner end han mister Christian Eriksen.

Eriksen har ikke fået fuld tid i de første par Premier League-kampe. Foto: Lindsey Parnaby/AFP/Ritzau Scanpix Premier League - 23. aug. 2019 - kl. 08:30 Problemet Eriksen: - Han skal være fair

Lukaku skiftede denne sommer Manchester United ud med italienske Inter. Foto: Phil Noble / Ritzau Scanpix. Premier League - 23. aug. 2019 - kl. 12:39 Færdig i United: - Jeg blev ikke behandlet ordentligt

Se også: Brøndby-bomber bedst i Premier League

36 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere