Ingen hjælp til Liverpool: Sikker sejr til City

Manchester City slog nemt Wolverhampton 3-0 og er fire point efter Liverpool i toppen af Premier League

Gabriel Jesus viste klasse, og leverede 2 mål i City's kamp imod Wolverhampton. Foto: Ritzau Scanpix
Gabriel Jesus viste klasse, og leverede 2 mål i City's kamp imod Wolverhampton. Foto: Ritzau Scanpix

Manchester City holder stadig snor i Liverpool i topstriden i Premier League, efter at City mandag hentede sin tredje ligasejr i træk.

City var i kontrol og vandt 3-0 hjemme over Wolverhampton efter to scoringer af Gabriel Jesus i første halveg, mens gæsterne blev reduceret til ti mand efter blot 19 minutter og scorede et selvmål.

De tre point betyder, at City med 53 point er fire point efter Liverpool på førstepladsen, mens City samtidig skabte et hul ned til Tottenham og Chelsea på de næste pladser.

Kampen om det engelske mesterskab ligner da også mere og mere et opgør mellem Liverpool og City, da Tottenham og Chelsea er henholdsvis fem og seks point efter Josep Guardiolas tropper.

Gabriel Jesus stjal billedet første gang tidligt i første halvleg.

Efter ti minutter kombinerede City, og Leroy Sané fandt med en pasning Jesus, der i det lille felt blot skulle sætte indersiden på bolden for at bringe hjemmeholdet foran 1-0.

Det blev endnu vanskeligere for Wolverhampton efter 19 minutter, da klappen gik ned for gæsternes Willy Boly.

Franskmanden kastede sig hensynsløst og med knopperne forrest ned i benene på Citys Bernardo Silva, og Boly fik korrekt et direkte rødt kort.

Med ti mand måtte gæsterne bruge mange kræfter, og i det 39. minut kom Ryan Bennett for sent og fik nedlagt Raheem Sterling i feltet.

Dommeren dømte straffespark, og Gabriel Jesus tog sig af muligheden og brage City foran 2-0 med sit femte ligamål i sæsonen.

Føringen holdt til pausen, og opgaven virkede særdeles vanskelig for gæsterne med 45 minutter igen og en mand i undertal.

City var i fuld kontrol og undlod at skrue tempoet op, og Gabriel Jesus måtte vinke farvel til muligheden for et hattrick, da han med et kvarter igen blev afløst af Sergio Agüero.

Kevin De Bruyne var tæt på at øge til 3-0 kort efter, og minuttet senere sendte belgieren bolden ind i gæsternes felt.

Her var gæsternes Conor Coady blandt venner og fjender uheldig at score i eget net og bringe City foran 3-0.

Herefter var det slut for gæsterne, og City kørte sikkert sejren hjem.

Se også: Danskere skal have ny træner: Premier League-boss færdig
Se også: Engelske klubber i kamp om dansk komet
Se også: Nedtur på nedtur: Tottenham-boss frygter skade til stjernen

1 af 2 Kevin De Bruyne kom igen i dag på banen, efter længere tids skadesfravær. Foto: Ritzau Scanpix
2 af 2 Gabriel Jesus viste klasse, og leverede 2 mål i City's kamp imod Wolverhampton. Foto: Ritzau Scanpix
8 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere