Annonce:
Annonce:

Inspireret af FCM: Schmeichel raser over United-frispark

Juan Matas frisparksperle mod Shrewsbury mandag aften får kritik af blandt andre Kasper Schmeichel. Inspirationen er hentet i Herning, fortæller Louis van Gaal

Se scoringerne fra sejren her. (TV: AP)
Annonce:
Følg Fodbold
Følg Premier League

Kasper Schmeichel var helt oppe i det røde felt mandag aften.

Den danske landsholdsmålmand sad og så FA Cup-opgøret mellem Shrewsbury og Manchester United og følte sig noget så irriteret over den scoring, United fik til 2-0.

Juan Mata drejede flot et frispark over muren i nettet bag en prisgivet målmand, men det var ikke den spanske stjerne, der var genstand for Schmeichels kritik på Twitter.

Det var de tre mand, storholdet havde placeret i straffesparksfeltet i klar offsideposition. Først i sidste sekund flyttede de sig, da Mata sparkede til bolden. Det så dog ikke ud til, at de nåede helt fri af farezonen, da bolden svævede forbi dem. Se episoden i toppen af artiklen

Som ovenstående tweets fortæller, mener Kasper Schmeichel, at deres position i feltet generer målmanden, hvorfor dommeren burde fløjte.

Annonce:

Målet blev dog godkendt, og efterfølgende kunne manager Louis van Gaal så fortælle, at man i United såmænd var blevet inspireret af danske FC Midtjylland, som besejrede United 2-1 i Europa League torsdag aften i Herning.

- Vi har lært det, fordi vi har analyseret Midtjylland. Og vi har set, at de altid gør det, og vi tror altid, at der er offside, sagde hollænderen til britiske BT Sport efter kampen.

- Vi har spurgt dommerne, og de siger nej, der er ikke offside. Du må gerne gøre det, sagde han.

Det er Kasper Schmeichel lodret uenig i.

Han får opbakning fra den nu pensionerede topdommer Graham Poll, der på Daily Mails hjemmeside uddyber, hvorfor der burde være fløjtet for offside.

- Det andet mål burde virkelig være annulleret. Tre spillere stod i klar offsideposition, da Juan Mata gjorde klar til at sparke. De obstruerede tydeligt målmandens udsyn. Og de var stadig i offside, da Mata sparkede, skriver Poll.

Han skriver videre, at dommer Bobby Madley burde have tjekket med sin linjedommer, om der var offside. Det gjorde Madley ikke, og målet blev godkendt.

Annonce:

Sejren sender United i FA Cup'ens kvartfinale, hvor West Ham er modstanderen 12. marts.

Se de tre mål fra kampen i toppen af artiklen

Programmet:

Reading-Crystal Palace

Everton-Chelsea

Arsenal/Hull-Watford

Manchester United-West Ham

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

De lovlydige straffes, alle de andre går fri
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: