Iskold Arsenal-legende: 'Så må Wenger ud'

Arsene Wenger bør være færdig i Arsenal, hvis guldet glipper, lyder den hårde dom fra Paul Merson

Arsene Wenger må lægge ryg til hård kritik. (Foto: AP)
Arsene Wenger må lægge ryg til hård kritik. (Foto: AP)
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Engelsk fodbold
Følg Premier League

De nåede lige at have en enkelt sæson sammen som spiller og manager i Arsenal, men det betyder ikke, at den tidligere engelske landsholdsspiller Paul Merson er mild i sin bedømmelse af Arsenals mangeårige manager Arsene Wengers præstation i denne sæson.

Han fastslår nu, at franskmanden bør sparkes ud af trænersædet, hvis det ikke lykkes the Gunners at hjemføre det første mesterskab siden 2004, hvor London-klubben blev de første, der gik ubesejrede gennem en sæson siden Preston North End i 1889.

- Hvis det ikke bliver Manchester City, men Leicester eller Tottenham, der vinder, så bliver Arsene Wenger nødt til at gå, lyder den hårde dom i Daily Mirror.

Leicester-boss: Eriksen og co. er favoritter

Inden sæsonen pegede mange ellers på Arsenal som titel-favoritter, ikke mindst på grund af indkøbet af den rutinerede målmand Petr Cech.

Mulighederne har da også set særdeles fornuftige ud. For mens holdets tyske playmaker Mesut Özil for alvor har blomstret, så har både Manchester City og især Manchester United og Chelsea været langt fra tidligere tiders niveau.

Søndag løb Arsenal ind i en ny skuffelse med 3-2 nederlaget i udekampen mod Manchester United.

Så med 11 kampe igen er virkeligheden, at Arsenal har hele fem point op til sensationsholdet Leicester. Og endnu værre er de evige ærkerivaler fra Tottenham tre point foran på andenpladsen, før de to hold lørdag mødes på White Hart Lane.

Efter kampen på Old Trafford var der massiv kritik af indsatsen. Og det var ikke kun spillerne, der fik på puklen for manglen på attitude og vilje.

Heller ikke manager Arsene Wenger undgår stikpiller fra kritikerne, der tæller flere tidligere Arsenal-koryfæer.

Ukendt United-komet sænker Arsenal

På BBC's Match of the Day harcelerede den tidligere angrebsstjerne Ian Wright over den svage indstilling og var især utilfreds med, at Wenger stillede sig tilfreds med sine spilleres præstation.

Og han er som sagt ikke den eneste.

For Paul Merson lægger bestemt ikke fingrene i mellem i sin bedømmelse af sin tidligere chef.

- Hvis man siger til Arsenals fans - disse loyale fans - at klubben ikke har brug for nye spillere, og man så taber ligaen til Leicester eller Tottenham, så kan jeg ikke se, hvordan det kan retfærdiggøres, lyder det fra Merson, som til gengæld godt kan acceptere, hvis titlen går til Manchester City.

- Hvis Manchester City vinder ligaen, kan han sige, at 'de har alle penge i verden, så det havde ikke gjort nogen forskel, hvem jeg købte'. Men hvis Leicester eller Tottenham vinder titlen efter, han har sagt, at han ikke har brug for nye spillere, kan jeg ikke se, hvordan han kan beholde sit job, siger han.

Paul Merson afviser også den kritik, der har været rettet mod navne som Aaron Ramsey og Theo Walcott efter nederlaget.

- Folk peger på spillere, men det er træneren, der skal sætte spillerne op til den slags kampe. Manchester United er måske femmer i tabellen, men der er stadig en kamp mod United foran 75.000 tilskuere, konstaterer Paul Merson, der som aktiv scorede 78 mål i 289 ligakampe i sine 12 år som Arsenal-spiller.

Han er gaal: United-chef smider sig som et barn

Se alle weekendens PL-mål her:

LIGE NU
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Den danske model er i fare, hvis ikke en masse tyk beton fjernes

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind