'Jeg var så bange, fordi jeg kun kunne tænke på bomber'

- Giv dem en chance, beder Dejan Lovren, der selv måtte flygte med familien fra Balkan-krigens rædsler og stadig er præget af barndommens hårde og usikre kår

Dejan Lovren (tv) optræder i dag på den store scene med topløn, men hans barndom som flygtning sidder stadig i ham. Foto: AP
Dejan Lovren (tv) optræder i dag på den store scene med topløn, men hans barndom som flygtning sidder stadig i ham. Foto: AP

Med en ugeløn på den pæne side af en halv million lider Liverpool-stjernen Dejan Lovren og hans familie ingen nød.

Men den kroatiske stopper sætter måske lidt større pris på dem end mange af hans feterede holdkammerater. Han har nemlig en baggrund som flygtning fra Balkankrigen, og hans tidlige år har sat sig dybe spor.

Det fortæller han om i dokumentaren ’Lovren – My Life as a Refugee’.

- Når jeg ser på flygtningesituationen i dag, husker jeg mine egne oplevelser og følelsen af, at folk ikke ønsker dig i dit eget land, fortæller han.

- Jeg kan godt forstå, at folk prøver at beskytte sig selv. De har ikke noget hjem, og det er ikke deres fejl. De kæmper for deres liv og for deres børn. De ønsker kun et sikkert sted. Giv dem en chance.

Han voksede selv op med kroatisk fødte forældre i Zenica i Bosnien Herzegovina.

- Den blev angrebet, fordi det var en større by, men det var i de mindre byer, de mest forfærdelige ting skete. Brutale drab på civile. Min onkels bror blev dræbt med en kniv foran andre mennesker, fortæller han.

- Vi havde alt. Vi havde ingen problemer. Alt gik godt i forhold til vores naboer, muslimer og serbere, og alle talte fint med hinanden og nød livet og havde, hvad de skulle bruge. Så kom krigen.

- Jeg ville ønske, jeg kunne forklare den, men ingen kender den fulde sandhed. Det skete bare. Alting forandrede sig over en nat. Krig mellem alle, mellem tre forskellige kulturer. Folk forandrede sig.

- Jeg husker sirenerne, der gik i gang. Jeg var så bange, fordi jeg kun kunne tænke på bomber. Jeg kan huske, at min mor tog os med ned i kælderen, fortæller 27-årige Dejan Lovren og spoler næsten 24 år tilbage:

To muslimske flygtninge diskuterer udefra kommende banders madtyveri fra deres dansk opførte flygtningelejr ved Zenica i 1993. Foto: AP
To muslimske flygtninge diskuterer udefra kommende banders madtyveri fra deres dansk opførte flygtningelejr ved Zenica i 1993. Foto: AP

- Så tog vi af sted i bil til Tyskland, min mor, min onkel, min onkels kone. Vi efterlod alt. Huset og deres lille købmandsbutik. De pakkede bare en taske.

17 timer og en masse sikkerhedstjek senere ankom familien til München.

- Vi var heldige. Vores bedstefar arbejdede i Tyskland og havde papirer. Ellers ved jeg ikke, hvad vi havde gjort. Måske var vi gået under jorden.

Efter syv år i Tyskland følte familien sig hjemme.

- Min far og mor blev ved at bede om opholdstilladelse, men hvert halve år blev det afvist. ’I skal tilbage, når krigen ser slut’, sagde myndighederne. Så hvert halve år stod vores tasker klar til afgang. Det var hårdt. Du kunne aldrig regne med en fremtid i Tyskland.

- Så kom dagen, og vi havde to måneder til at forlade landet. Det var svært, for alle mine venner var i Tyskland. Mit liv startede der. Jeg havde alt. jeg spillede i en lille klub, hvor min far var træner. Det var smukt.

- Min mor sagde, at Tyskland var vores andet hjemland, og det var sandt. De tog imod os med åbne arme. Jeg ved ikke, hvilke andre lande, der tog imod bosniske flygtninge på den måde, lyder det taknemmeligt.

Familien flyttede til Kroatien, hvor Dejan med sin tyske accent blev drillet i skolen, mens forældrene kæmpede for at skaffe penge.

- Min mor arbejdede i Walmart for 2400 kroner om måneden. Min far malede huse.  Der var uger, hvor vi ingen penge havde. Jeg kan huske, at jeg spurgte efter mine elskede skøjter, og så sagde mor med tårer i øjnene, at far havde solgt dem. ’Vi har ingen penge til mad’.

Dejan Lovren har scoret for Southampton mod hans nuværende klub Liverpool. Foto: AP
Dejan Lovren har scoret for Southampton mod hans nuværende klub Liverpool. Foto: AP
 

Dejan Lovren ærgrer sig over, at folk på Balkan stadig har så svært ved at tale om krigen.

- Det er så følsomt et emne, og det er trist. Før denne dokumentar græd min mor og sagde: ’Fortæl det ikke’.

- Jeg håber for den næste generation, at det bliver meget lettere. For min søn og min datter. De kan måske glemme det og komme videre. De lever i en helt anden verden.

- Hvis min lille pige nogle gange beder om noget nyt legetøj, siger jeg: Jeg har ingen penge.  Det kan måske være svært at forstå, at jeg gør det, men hun er nødt til at forstå, at intet kommer let.

- Jeg arbejder hårdt for hende, så hun må forstå, at hun ikke nødvendigvis behøver at have 20 stykker legetøj. Du kan godt være glad for et par stykker. Det handler om andre ting.

Se også: Revser traditionsturnering: Ingen villle jo spille den kamp!

Se også: Krisen fortsætter: Liverpool-katastrofe efter kæmpe brøler

Kasper Schmeichel og Leicester er få point fra nedrykningsstregen, og det kan få flere af klubbens spillere til at søge andre muligheder - heriblandt Kasper Schmeichel. Foto: AP. Sport og Spil Jan Mølby: Schmeichel skal videre

Se også: Manchester United øger indtægterne og gælden

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i fodbold
Seneste i fodbold
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere