Jesus går jubel-amok - så går sandheden op for ham

Manchester Citys brasilianske vidunderbarn fik en drømmedebut - troede han

Så glad var Gabriel Jesus. Foto: All Over Press.
Så glad var Gabriel Jesus. Foto: All Over Press.

Josep Guardiolas første sæson som manager i Manchester City har ikke har levet op til omgivelsernes tårnhøje forventninger.

Lørdag blev det til endnu en skuffelse, da det trods en føring på 2-0 og massivt overtag i spil og chancer blot blev til 2-2 i topbraget mod Tottenham og Christian Eriksen på Etihad Stadium.

Se også: Vildt comeback efter klassekeeperens dobbeltdrop

Skuffelsen blev ikke mindre af, at Kyle Walker tilsyneladende begik straffespark med en frækt skub i ryggen på Raheem Sterling umiddelbart inden Heung-Min Sons udligning.

Både spillere, tilskuere og Guardiola på bænken troede dog, at det alligevel var lykkedes at hive den stærkt tiltrængte sejr hjem, da indskiftede Gabriel Jesus sendte bolden i nettet mindre et minut efter, at han var kommet på banen i sin City-debut i slutningen af opgøret.

Bliver City snydt for straffespark her?:

De engelske avis-redaktører var allerede i gang med overskrifterne om 'frelseren Jesus', og det blot 19-årige supertalent havde indledt en større jubelscene, hvor han blandt andet fik sparket til hjørneflaget.

Men fejringen blev hurtigt afblæst.

Scoringen talte nemlig ikke, og linjevogteren vinkede helt korrekt med flaget, så de brede smil blev til nedadvendte mundvige.

Her sender Gabriel Jesus bolden over stregen i sin debut. Foto: All Over Press.
Her sender Gabriel Jesus bolden over stregen i sin debut. Foto: All Over Press.
 

Alligevel har både Jesus og Citys fans formentlig meget at glæde sig til. I løbet af det sit korte indhop fik han nemlig givet flere prøver på talentet, der i sommer kom til udfoldelse, da Brasilien på eget græs vandt OL-guld i fodbold. Blandt var han med sin første berøring tæt på at score med et hovedstød.

- Jeg er glad for at at få debut på Citys hjemmebame. Jeg er ikke så glad for det uafgjorte resultat. Vi havde denne kamp i vores hænder, siger han til ESPN Brasil.

Her går sandheden op for Gabriel Jesus. Foto: All Over Press.
Her går sandheden op for Gabriel Jesus. Foto: All Over Press.
 

- Jeg skal vænne mig til engelsk fodbold. Alt kan ske, det så vi i dag. Tempoet er anderledes i forhold til brasiliansk fodbold, men det er en drøm at spille i Premier League, lyder det fra Gabriel Jesus, der altså må vente lidt endnu på at blive noteret for sin første scoring. Til gengæld har han allerede prøvet jublen.

Manchester City har betalt ca. 231 mio. kroner for den 19-årige angriber, som er noteret for imponerende fem mål i seks landskampe for Brasilien.

Se også: Rooneys rekordmål redder United i overtiden

Se også: Bundproppen chokerer og slår Liverpool på Anfield

Efter en skadespause på seks uger er Philippe Coutinho tilbage i Klopps trup. Sadio Mané er dog rejst til African Cup of Nations. Foto: AP Sport og Spil Stor analyse af Premier League-toppen: Sådan står Liverpool i guldkampen

Lloris dobbelt-dropper, men Spurs redder æren:

17 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere