Jon Dahl bliver flæsket på engelsk shit-list

Den tidligere danske landsholdsspiller havner på en liste over de fem værste indkøb, Premier League-klubber har gjort i Holland

Jon Dahl var ikke klar til Premier League-fodbold, især ikke som decideret angriber, da han i 1997 havnede i Newcastle. (Polfoto)
Jon Dahl var ikke klar til Premier League-fodbold, især ikke som decideret angriber, da han i 1997 havnede i Newcastle. (Polfoto)

De 12 måneder i Newcastle er nok ikke ligefrem den tid, Jon Dahl Tomasson vil fokusere på med størst glæde, når han viser lysbilledshow fra fodboldkarrieren for sine børn.

Det bliver nok snarere med fokus på de 112 landskampe og 52 mål for Danmark, Champions League-triumfen og det italienske mesterskab med Milan, masser af mål med den brede inderside og meget mere.

Premier League-hjemmesiden squawka.com fokuserer dog netop på netop Jon Dahls manglende bedrifter i Newcastle, når den opstiller en liste over de fem bedste og de fem værste indkøb fra den hollandske Æresdivision.

De fem bedste Premier League-indkøb er ifølge hjemmesiden Wilfried Bony (Vitesse til Swansea), Luis Suarez (Ajax til Liverpool), Arjen Robben (PSV til Chelsea), Ruud van Nistelrooy (PSV til Man United), Robin van Persie (Feyenoord til Arsenal).

De fem værste er ifølge hjemmesiden Mateja Kezman (PSV til Chelsea), Afonso Alves (Heerenveen til Middlesborough), Jozy Altidore (AZ Alkmaar til Sunderland), Brett Holman (AZ Alkmaar til Aston Villa) og Jon Dahl Tomasson (Heerenveen til Newcastle).

Om Jon Dahl skriver hjemmesiden:

- Den tidligere danske landsholdsspiller scorede 44 mål i tre sæsoner for det hollandske hold (Heerenveen, red.) tilbage i 90'erne, hvilket åbnede en mulighed hos Kevin Dalglishs Newcastle-hold.

- Det var en ikke en lykkelig tid for Tomasson, han præsterede blot fire mål i 35 kampe i alle turneringer og havde svært ved at vende sig til det fysiske aspekt af den engelske spillestil, ligesom han blev bedt om at spille længere fremme på banen, mens Alan Shearer og Les Ferdinand var skadet, skriver hjemmesiden, der dog også noterer sig, at Tomasson havde stor succes andre steder end i Premier League.

20 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere