José Mourinho scorede kassen på Chelsea-fyringer

Nye regnskabstal viser, at det har kostet Chelsea dyrt at fyre José Mourinho hele to gange siden 2007

Det var en god forretning for Mourinho at blive fyret i Chelsea. Foto: AP.
Det var en god forretning for Mourinho at blive fyret i Chelsea. Foto: AP.

Det var en særdeles god forretning for José Mourinho at blive fyret i Chelsea i december 2015.

Det viser Chelseas regnskab for 2015-16 ifølge AFP.

Portugiseren og hans hold af assistenter modtog således omkring 70 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse for den seneste fyring i klubben, viser regnskabet.

José Mourinho blev også fyret i klubben i 2007, og dengang kostede det ca. 197 millioner kroner.

Det betyder, at det i alt har kostet Chelsea ca. 267 millioner kroner at afbryde samarbejdet med Mourinho og hans stab af hjælpere to gange.

Det offentliggjorte regnskab viser også, at det i perioden kostede Chelsea over en halv milliard kroner at afbryde samarbejdet med tøjleverandøren Adidas før tid.

Parterne havde en tiårig aftale, som gav Chelsea ca. 255 millioner kroner årligt, men Chelsea købte sig ud af aftalen før tid, da man i stedet indgik en bedre økonomisk aftale med Nike med virkning fra næste sæson.

Nike betaler i en 15-årig periode Chelsea en halv milliard kroner om året i den nye aftale.

Chelsea leverede en rekordomsætning på cirka 2,8 milliarder kroner i perioden.

Ser man alene på spillerhandler, leverede klubben et overskud på lidt over 400 millioner kroner, men regnskabet bød på bundlinjen alligevel på tab på næsten 600 millioner kroner.

TV: Se Mourinho lege telefondame på et pressemøde i hylende morsomt klip:

Se også: Chelsea betaler 560 mio. kr. for at slippe af med Adidas

Se også: Koeman punger ud for United-reserve

Se også: Rooney skriver historie: Tangerer legendes målrekord

Foto:AP Sport og Spil Mølby: Zlatan er nøglen til Uniteds succes

5 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere