Jublende Ranieri ringede til Chelsea-manager

Efter at titlen var i hus, fik Chelseas Guus Hiddink opkald fra en taknemmelig og rørt italiener

Claudio Ranieri var ikke sen til at ringe til Chelsea-manager Guus Hiddink, efter London-klubben hjalp Leicester til mesterskabet. (Foto: AP/Rui Vieira)
Claudio Ranieri var ikke sen til at ringe til Chelsea-manager Guus Hiddink, efter London-klubben hjalp Leicester til mesterskabet. (Foto: AP/Rui Vieira)

Der gik kun få sekunder efter, at 2-2-kampen mellem Tottenham og Chelsea blev fløjtet af, før Leicester-manager Claudio Ranieri kontaktede Chelseas Guus Hiddink for at takke ham.

- Lige efter slutfløjtet fik jeg et opkald fra Ranieri, siger Hiddink ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Han takkede os for, hvad vi havde gjort. Især i anden halvleg. Jeg lykønskede ham med mesterskabet, siger Hiddink, der forlader Chelsea efter denne sæson.

Kasper Schmeichel . (Foto: AP) Leicester - 3. maj. 2016 - kl. 02:29 Kasper Schmeichel: - Jeg har drømt om dette, siden jeg var en dreng

Med Tottenhams pointtab kan holdet fra London ikke længere nå Leicester, der har et forspring på syv point med to runder tilbage.

- Jeg synes, de fortjener det. Det er måske ikke længere en overraskelse, men det er nok et chok for de store klubber, siger Hiddink.

Ranieri var mandag angiveligt hjemme i Italien, hvor han havde inviteret sin 96-årige mor på frokost, og han vendte ifølge flere engelske medier først tilbage til England mandag aften.

Det er Leicesters første mesterskab i klubbens 132-årige historie, og det er også det første mesterskab for den vellidte Claudio Ranieri, der har opnået andenpladser som manager i både England, Italien og Frankrig.

Kasper Schmeichel . (Foto: AP) Leicester - 3. maj. 2016 - kl. 02:29 Kasper Schmeichel: - Jeg har drømt om dette, siden jeg var en dreng

Adspurgt om, hvorvidt Ranieri var følelsesmæssigt berørt, svarer Hiddink.

- Ja. Jeg så ingen tårer, for det var ikke en Facetime-samtale. Men hans stemme bævrede en smule. Fem gange sagde han tak. Fordi følelserne kom frem, beretter Hiddink.

Ikke alene var Leicester favoritter til at rykke ned inden sæsonen, hvor de gav pengene 5000 gange igen, hvis man havde spillet på, at de skulle vinde mesterskabet. Ranieri var også bookmakernes favorit til at blive den første manager, som ville få en fyreseddel.

Se også: Se det: Her går Leicester-spillerne amok i jubelrus

Men på sin egen stilfærdige måde har han skabt en nærmest usårlig enhed - Leicester har kun tabt tre gange i sæsonen.

Og så har Ranieri løbende ændret målsætningen i takt med de mange sejre.

Først fire kampe før sæsonafslutningen - efter 4-0-sejren over Swansea - indrømmede den 64-årige italiener, at holdet var i betragtning til titlen.

Chelseas tidligere manager José Mourinho betegnede for år tilbage Ranieri som en mand, der hørte fortiden til. Nu er italieneren nærmest udødeliggjort i engelsk fodbold.

- Folk vil tale om det her om 100 år, siger den tidligere Liverpool-spiller og nuværende Sky Sport-kommentator Jamie Carragher

Blå bog: Claudio Ranieri

Navn: Claudio Ranieri

Født: 20. oktober 1951 (64 år)

Fødeland: Italien

Tidligere klubber:

Lametini (1986-87).
Puteolana (1987-88).
Cagliari (1988-91): Oprykning fra Serie C til Serie A.
Napoli (1991-93): Fjerdeplads i Serie A. Fyret efter 11.-plads i den efterfølgende sæson.
Fiorentina (1993-97): Oprykning til Serie A og vinder af pokalturneringen og den italienske Super Cup.
Valencia (1997-99): Fjerdeplads i Primera Division og vinder af Copa del Rey.
Atlético Madrid (1999-00): Fyret undervejs i sæsonen, hvor klubben siden rykkede ned i Segunda División.
Chelsea (2000-04): Nummer to i Premier League efter Roman Abramovich' indtog, men blev fyret og erstattet af José Mourinho.
Valencia (2004-05): Fyret efter syv måneder.
Parma (2007): Redder klubben fra nedrykning efter 17 point i ti kampe.
Juventus (2007-09): Tredjeplads, men fyret i den efterfølgende sæson efter én sejr i syv kampe.
Roma (2009-11): Andenplads i Serie A og i pokalturneringen.
Inter (2011-12): Ansat fem kampe inde i sæsonen og henter syv ligasejre i træk, før resultaterne igen bliver dårlige. Samarbejdet ophører.
Monaco (2012-14): Oprykning til Ligue 1 og derefter andenplads i Ligue 1 efter PSG, men fyret alligevel.
Grækenland (2014): Fyret efter fem måneder, da hans hold taber 0-1 til Færøerne.
Leicester (2015): Ansat efter Nigel Pearson, der blev fyret af ledelsen, som også havde fyret tre spillere efter en sexskandale med racistiske undertoner.

Kilder: lcfc.com, Daily Mail, uefa.com

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere