Kæmpe bøde: Straffet for Sala-hyldest

Nantes har fået bøder for 153.000 kroner, fordi de brugte romerlys i hyldesten af afdøde Emiliano Sala

Salas begravelse fandt sted næsten en måned efter, at flyet med fodboldspilleren og piloten David Ibbotson styrtede ned over Den Engelske Kanal. Video: SNTV

I weekenden blev den nyindkøbte Premier League-angriber Emiliano Sala begravet i Argentina efter det tragiske flystyrt 21. januar.

Og mens hans tidligere klub Nantes og den klub, han skulle have repræsenteret, Cardiff, slås om, hvem der skal strække sig mest økonomisk, så er der nu opstået andre kvaler som følge af hele dødssagen.

Nantes er således idømt store bøder fra kampene mod St. Etienne og Nimes, fordi klubbens fans har hyldet Sala på en ulovlig måde. Det skriver Skysports.

Kampen mod St. Etienne 30. januar var den første, efter flyet var forsvundet, og her blev Salah hyldet med kæmpe banner og romerlys.

Og 10. februar skete det samme i forbindelse med hjemmekampen mod Nimes, der var den første, efter den 28-årige angribers død var bekræftet.

Nantes har derfor fået en bøde på 16.000 euro - svarende til 119.000 kroner som følge af den hyldest, som fansene eksekverede i kampene mod St. Etienne, mens Nimes-kampen koster 4.500 euro - eller 34.000 kroner.

Samlet løber bøden til Nantes for fanhyldesten til Sala op i 153.000 kroner.

Artiklen fortsætter under billederne

Fotos: LOIC VENANCE/Ritzau Scanpix

 

I alt blev det til 48 mål i 133 kampe fra Sala, før han skiftede til Cardiff for 127 millioner i Premier League-klubbens dyreste køb nogensinde.

Flyet styrtede ned få dage senere, da Sala havde været hjemme for at sige farvel til holdkammeraterne i Nantes og fløj med et lille privatfly mod Cardiff.

Det fly dukkede aldrig op i Cardiff, og piloten David Ibbotson savnes stadig.

Se også: Truet med sagsanlæg efter flystyrt - nu vil Cardiff betale transfersum

Se også: Uhyggelige detaljer om Salas død afsløret

Torsdag blev et lig bjærget og bragt til havnen på øen Portland. Det viser sig, at det var fodboldspilelren Emiliano Sala. Foto: Glyn Kirk/AFP/Ritzau Scanpix Engelsk fodbold - 7. feb. 2019 - kl. 23:49 Politiet bekræfter: Salas lig er fundet

11 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere