Kæmpe PL-nedtur: Zanka vraget af ny manager

Manchester City vågnede op efter pausen og slog Huddersfield, der havde ofret Mathias "Zanka" Jørgensen

Mathias Zanka Jørgensen er gået fra nøglerolle til bænkplads, fordi Huddersfield har skiftet manager. Foto: Ritzau/Scanpix/REBECCA NADEN
Mathias Zanka Jørgensen er gået fra nøglerolle til bænkplads, fordi Huddersfield har skiftet manager. Foto: Ritzau/Scanpix/REBECCA NADEN

Se også: Danskere skal have ny træner: Premier League-boss færdig

Den danske landsholdsspiller Mathias "Zanka" Jørgensen betalte søndag prisen for managerudskiftningen i Huddersfield.

I dagene op til kampen i Premier League mod Manchester City sagde David Wagner farvel, og mod City var Jørgensen sat på bænken, da City vandt en pligtsejr på 3-0.

Sejren til gæsterne betyder, at City atter er fire point efter Liverpool, der vandt lørdag og topper med 60 point.

Mark Hudson agerer managervikar i Huddersfield, og den tidligere spiller havde ændret på seks pladser i forhold til bundholdets seneste målløse opgør mod Cardiff.

Det gik altså ud over landsholdets Mathias "Zanka" Jørgensen, mens Phillip Billing var helt ude af truppen med en skade.

I målet overlevede Jonas Lössl udskiftningerne, og danskeren måtte efter 18 minutter hente bolden ud af målet.

Danilo trak ind i banen og skød på mål, og den blev afrettet af den centrale forsvarsspiller Christopher Schindler, og så var City foran 1-0.

Artiklen fortsætter under billederne (Fotos: Paul Ellis, Carle Recine, Phil Noble)

 

City slæbte føringen med til pausen uden dog at nå de vilde spillemæssige højder i første halvleg.

Her formåede Huddersfield at holde City fra de store muligheder, da City ikke flyttede bolden hurtigt nok rundt, men det blev der ændret på efter pausen.

Efter 54 minutter blev Lössl igen passeret, da Leroy Sané sendt en knaldhård bold ind i feltet, hvor Raheem Sterling satte hovedet på til 2-0.

Kort efter lagde Sergio Agüero flot en høj bold af til Sané, der kom stormende og scorede sikkert til 3-0.

Så slappede City lidt af igen, og begge mandskaber kunne leve med resultatet.

På Twitter er det faktum, at Zanka er vraget også bemærket. Der skulle være glæde fra klubbens fans over handlingen, mens flere danskere peger på, at Zanka nok snart er tilbage, for de øvrige forsvarere gjorde det ikke godt.

Zanka kan foreløbig glæde sig over, at Mark Hudson kun er midlertidig manager.

Det bliver dog ikke Sam Allardyce, der overtager.

- Huddersfield overvejer mig ikke, sagde de, og det er fint, lyder det fra Allardyce til Skysports, der dog indrømmer, at han stadig er interesseret i at være cheftræner:

- Realistisk set skal jeg finde et job, hvor jeg tror, jeg kan blive en succes, og hvor jeg kan vinde fodboldkampe. Hvis vi taler sammen, vi begge nyder samtalen, og jeg kan vise dem de nye træningsmetoder, jeg har arbejdet på, så ville det passe sammen, og jeg ville sige ja.

- Men det er ikke i mine hænder, og det handler om, hvem der har lyst til mig. Jeg kan ikke afgøre, om jeg får et job eller hvornår, fortæller den 64-årige træner.

Indtil Huddersfield finder deres næste permanente cheftræner harMark Hudson overtaget trænertjansen. Ifølge tyske Bild er Dortmunds andetholdstræner, Jan Siewert, et emne i Huddersfield.

Se også: Danskerklub på katastrofekurs: - Vores problem er ingen hemmelighed

Se også: Aldrig set før: Danske spillere skriver historie i Premier League

Se også: Overraskende succes: Her er Zanka bedst i Premier League

Se også: Vanvid i svensk storklub: Samme spiller scorer to mål på 16 sekunder

Christian Eriksen vil fortsat være en central del af landsholdet om tre år, mener to fodboldeksperter. Foto: Lars Poulsen Sport og Spil Fodboldeksperter: Sådan ser landsholdet ud ved EM i 2020

Sport og Spil Landsholdets bedste scoringer: Her er deres koner og kærester

211 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere