Mandag var en glædens dag for Newcastle United, der officielt sikrede sig en oprykning til Premier League fra den kommende sæson, men klubbens tilhængere har kun kunnet nyde oprykningen i halvandet døgn, for nu har en anden stor og alvorlig sag ramt klubben fra det nordøstlige England.
Således kan britiske medier fortælle, at Newcastles administrerende direktør, Lee Charnley, er blevet anholdt og mistænkes for at have svindlet med skat i forbindelse med transfers.
Sky Sports fortæller, at politiet er massivt til stede på Newcastles træningsanlæg og ved stadion, St James' Park, hvor Charnley altså blev ført væk, mens engelsk politi også er i London på besøg hos West Ham.
Flere er anholdte allerede nu, og engelske medier forsøger at få et overblik over, hvilke personer der er i politiets varetægt. En af dem er altså Lee Charnley.
Skattemyndighederne i England - HMRC - har udsendt en pressemeddelelse med følgende erklæring.
- HMRC har anholdt flere personer, der arbejder inden for professionel fodbold. De er mistænkte for at have svindlet med skatter og forsikringer.
- 180 officere fra HMRC er sendt ud i Storbritannien og til Frankrig i dag. Efterforskere har undersøgt en hel del adresser i det nordøstlige og det sydøstlige England, og mændene er blevet anholdte, og deres dokumenter, regnskaber, computere og mobiltelefoner er blevet inddraget.
- De franske myndigheder assisterer Storbritannien og har anholdt flere og undersøgt en del adresser i Frankrig.
- Denne undersøgelse sender en klar besked om, at hvis du begår skattesvindel, er det ligegyldigt, hvem du er: Du kan forvente, at det får konsekvenser. Dette er en igangværende undersøgelse, og derfor kan HMRC ikke give yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt.
TV: Her spiller Newcastle sig i Premier League efter sommerferien:
Atlético ude af topkampen efter iskold dukkert
Fænomenal scoring: Costa sender Chelsea tilbage på guldsporet
Ups! Målmand fælder holdkammerat i kæmpe drop
Mølby: Nu rammer udskældte Mignolet skiven for Liverpool