Kæmpe skifte på vej: Topmålmand beder om Real Madrid-skifte

Thibaut Courtois' agent kommer nu med lang bøn til Chelsea om at acceptere buddet fra Real Madrid

Chelsea-manager, Maurizio Sarri, fortæller her om klubbens målmandssituation (Video: SNTV)

Rygterne har været der længe, men nu må det stå klart for en hver, at Chelseas belgiske landsholdsmålmand Thibaut Courtois er på vej væk fra London-klubben, og han ønsker at skifte til Real Madrid, der har budt på ham.

Årsagen til Courtois' ønske om at skifte er, at han har to små børn boende i Madrid.

- Jeg har læst alle vegne, at Chelsea siger, at skiftet er op til Thibaut, men han er altså fast besluttet på at forlade klubben nu, siger belgierens agent Christophe Henrotay til The Sun.

- Det er naturligvis en stor beslutning for ham, men han ønsker at være tæt på sin familie i Madrid, og der er et bud, som Chelsea kan acceptere, siger agenten.

Thibaut Courtois vil væk fra Chelsea for at komme hjem til børnene. Foto: AP
Thibaut Courtois vil væk fra Chelsea for at komme hjem til børnene. Foto: AP
 

Real Madrid har i forvejen costaricanske Keylor Navas i klubben, men har altså alligevel budt på Courtois, der tidligere har spillet for Atlético Madrid fra 2011 til 2014.

- Vi har set folk, der mener, at det handler om penge, og det er sandt, at han kan tjene mere ved at skifte, men han han har afvist bedre tilbud andre steder, for det her er mere end en økonomisk beslutning, siger agenten.

- Men det er vigtigt at se det rimelige i det, og den købende klub er kommet med et fint tilbud for en spiller, der har et år tilbage af kontrakten, som de ved, at de kan hente gratis om 12 måneder.

- Chelsea kan få en rimelig sum for ham nu og skrive under med en afløser, eller de skal stadig finde en afløser næste sommer, men uden at få penge for Thibaut.

- Det er forståeligt, at folk kan blive vrede, fordi han vil væk, og det accepterer vi, men dette er en menneskelig beslutning baseret på en mand, der vil være tæt på sine børn, og det er også en rimelig ting, siger agenten.

Foreløbig har Chelsea dog ingen planer om at lade Courtois gå, men de er heller ikke helt afvisende

- I øjeblikket er Courtois målmanden i Chelsea. Jeg ved ikke, hvad der sker i fremtiden. Det afhænger af klubben, og det afhænger særligt af ham, men jeg håber, at Courtois vil være vores målmand, lød det fredag fra Chelseas nye manager Maurizio Sarri.

26-årige Courtois har børnene Adriana på tre år og Nicolas på 15 måneder, og han har ikke haft dem tæt på sig siden april 2017, hvor han blev skilt fra børnenes spanske mor Marta Dominguez, der tog dem med hjem til Madrid.

Ender Courtois med at skifte væk fra Chelsea, så har Kasper Schmeichel længe lignet et godt bud på en afløser, men senest lød det, at Schmeichel var blevet overhalet i kapløbet, som du kan læse her.

Kasper Schmeichel kan ende i Chelsea, som er tæt på at sælge belgiske Courtois til Real Madrid. Foto: AP. Sport og Spil Den store keeperkabale: Sådan ender Schmeichel i Chelsea

23 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere