Kom ikke og sig, at Nicklas Bendtner ikke kender sin Premier League...
Den tidligere bomber har bragt sig helt op i den sjove ende af dette års Premier League-managerspil, hvor over 7,8 mio. spiller med.
Lige nu ligger han nummer 123 i ligaens officielle Fantasy-spil under navnet 'Draft Lord', som selvfølgelig fører tilbage til hans kælenavn, som han ellers på et tidspunkt ikke var helt tosset med. Det er tilsyneladende vokset på ham.
Bendtner scorede selv 32 gange i 136 Premier League-kampe, men nu bruger han sin viden om ligaen til at spille med blandt de allerbedste.
Han er engageret hos Drafthound, som er en privat mini-liga, hvor man kan vinde ekstra præmier og altså konkurrere mod den tidligere landsholdsangriber, der tit deler opdateringer om sin holds meritter på de sociale medier.
Bendtner er netop fyldt 33 og har endnu ikke officielt lagt støvlerne på hylden, selvom det er mere end et år, siden han spillede sin sidste kamp på topplan.
Bendtner har dog været i modvind på det seneste, efter dette billede fra Dubai blev taget.
Svinedyr FCK-manøvre: Nu gør de regningen op