Kaldte Liverpool-fans for løgnere: Nu undskylder han – i stor stil!

South Yorkshire Police lægger sig fladt ned efter tirsdagens Hillsborough-dom

David Crompton tirsdag. (Polfoto)
David Crompton tirsdag. (Polfoto)

Det var med bøjet nakke, at David Crompton tirsdag mødte pressen efter den såkaldte ’Hillsborough Inquest Jury’ havde afsagt dommen, at ingen af de 96 omkomne Liverpool-fans 15. april 1989 under FA Cup-semifinalen mellem Liverpool og Nottingham Forest havde andel i katastrofen.

Crompton kom for skade i 2013 at sende en e-mail, hvor han skrev, at de efterladte løj om omstændighederne.

’En ting er sikker: Hillsborough-kampagnen for retfærdighed kommer med deres version…faktisk er deres version af visse begivenheder ’blevet sandheden, selvom det ikke er tilfældet’, skrev han.

I sig selv ganske problematisk, men det gjorde ikke tingene bedre, at ordene faldt fra en højt rangeret politibetjent i svært omdiskuterede South Yorkshire Police, der har indrømmet at lyve i stor stil omkring præcis hvad, der fandt sted den eftermiddag i Sheffield.

Mailen fra Crompton kom pressen for øre og bragte ham omgående i fedtefadet, og han blev efterfølgende tvunget til at undskylde. Samme situation stod chefen for South Yorkshire Police i tirsdag.

Politiet accepterer juryens dom og erkender sig det fulde ansvar. Og han undskyldte så meget, som det var ham fysisk muligt.

Se også: Sandheden om 96 døde fodboldfans

- 15. april 1989 gjorde South Yorkshire Police sit arbejde helt forkert. Det var og er stadig den største katastrofe i britisk sportshistorie.

- Den dag døde 96 mennesker, og mange andres liv blev forandret for evigt. Politiet svigtede ofrene og svigtede deres familier.

- I dag vil jeg undskylde til familierne og alle, der blev påvirket, læste han op.

Familier til 22 af de omkomne har krævet hans afgang, men det sker næppe, da han selv har indgivet sin opsigelse til november.

Formanden for politiet i South Yorkshire, Neil Bowles, udtrykte ligefrem glæde over dommen.

- Vi er glade for, at juryen har nået en konklusion og er taknemmelige over at kunne hjælpe den med at finde svar til de mange mennesker, der er og har været berørt af tragedien. Vores tanker og dybeste sympati forbliver hos de familier og venner til de 96 mennesker, der omkom.

Se også: Mølby: Hillsborough-familier har opnået retfærdighed

Billeder fra de tragiske scener på Hillsborough (Foto: Rex) Engelsk fodbold - 26. apr. 2016 - kl. 12:33 Hillsborough-tragedien: Her er dommen

Både han og Crompton understregede, at styrken den dag i 1989 fik sin opgave fuldstændig galt i halsen.

- Vores medlemmer – almindelige betjente – gik på arbejde den dag i 1989 med en forventning om en normal arbejdsdag, hvor de skulle til fodboldkamp, men de gik direkte ind i en katastrofe. De gjorde deres bedste under ekstremt vanskelige omstændigheder. De fulgte ordrer og gjorde, hvad de blev bedt om at højere stående kollegaer, sagde Neil Bowles.

- Når der var huller i kommandoerne, forsøgte de med eget initiativ at redde liv. De retningslinjer og standarder, der bruges i dag, heriblandt forbedret udstyr samt sikkerheds- og sundshedsmæssige standarder – eksisterede ganske enkelt ikke for 27 år siden, sagde han og tilføjede, at man fra politiets side under juryens arbejde har ønsket en fuldstændig afdækning af sandheden.

- Vi accepterer og står ved den forlængede smerte, familierne har været i. Vi erkender, at det blev forværret af diverse udtalelser forskellige steder fra. Udtalelser der var voldsomt frustrerende for familierne. Intet kan få tiden til at gå baglæns, og vi er klar over, at flere svar er nødvendige i takt med, at juryens dom synker ind.

- Vi håber dog, at dagens resultat giver alle involverede den endelige sandhed om, hvad der skete den dag. Vi må sikre os, at vi har taget ved lære og at noget lignende aldrig forekommer igen, sagde han.

Læs den gribende beretning om den sorteste dag i britisk fodbold herunder

Sport og Spil Hillsborough: Det var en kamp på liv... og død

12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere