Kampene, du ikke må misse: Her er PL-programmet

Hulls oprykkere får mesterligt besøg i første spillerunde, hvor også Arsenal får besøg af Liverpool

José Mourinho og Pep Guardiola møder hinanden for første gang allerede i fjerde runde ved årets første Manchester-derby. (Foto: AP)
José Mourinho og Pep Guardiola møder hinanden for første gang allerede i fjerde runde ved årets første Manchester-derby. (Foto: AP)

Når Kasper Schmeichel og de øvrige engelske mestre i Leicester tager hul på den kommende sæson, bliver en tur til Hull den første på vejen mod et titelforsvar.

Det fremgår af Premier League-kampprogrammet, som onsdag er blevet offentliggjort.

José Mourinho debuterer som manager i ligasammenhæng for Manchester United med en udekamp mod Bournemouth.

Antonio Conte debuterer som Chelsea-manager hjemme mod West Ham, mens Josep Guardiola debuterer som Manchester City-manager hjemme mod Sunderland.

Første spillerunde byder desuden på et storopgør mellem Arsenal og Liverpool i London. Ugen efter venter der Arsenal endnu en vanskelig opgave, når holdet skal en tur til Leicester.

I fjerde spillerunde venter et brag mellem Manchester United og Manchester City. Her vil der givetvis blive skrevet et nyt drabeligt kapitel om Mourinho og Guardiola, som også havde sine kampe, da de stod i spidsen for Real Madrid og FC Barcelona.

Alle Premier League-kampe i første runde er sat til at begynde klokken 16 dansk tid lørdag 13. august, men flere kampe vil blive flyttet på grund af tv-rettigheder.

Premier League-kampe inden jul, du ikke må misse

Det nye Premier League-program for 2016/17-sæsonen er netop kommet ud. Ekstra Bladet zoomer ind på ti kampe inden jul, du ikke må gå glip af:

Hvor er Vardy?: Leicester City - Arsenal, 20. august
West Ham indvier nyt stadion:
West Ham - Bournemouth, 20. august
Pep og Mourinhos første møde:
Manchester City - Manchester United, 10. september
Traditionsopgøret:
Liverpool - Manchester United, 15. oktober
Mourinho vender hjem:
Chelsea - Manchester United, 22. oktober
Danskerduellen: Tottenham - Leicester, 29. oktober
London-derbyet:
Arsenal - Tottenham, 19. november
Duellen på sidelinjen: Manchester United - Arsenal, 19. november
London-braget på Broen: Chelsea - Tottenham, 26. november
Gensyn med Koeman: Southampton - Everton, 26. november

Kilde: Skysport

Se også: Mourinho afslører: Sådan vil jeg tackle Pep

Er Jose Mourinho andet end en defensiv træner? (Foto: AP) Premier League - 27. maj. 2016 - kl. 11:22 Er myten om Mourinho falsk?

Viktor Fischer er et af de teenage-talenter, der for tre år siden blev nænvt som en af de mest lovende i fodboldverdenen. Foto: AP/Peter Dejong Sport og Spil Fischer havnede i Premier League - sådan er det gået de andre stortalenter

2 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere