Kan blive første dansker: Eriksen nomineret til pris

Christian Eriksen er nomineret til prisen som månedens spiller i den engelske Premier League

Danskeren lagde op til Tottenhams første mål. Foto: AP/Kirsty Wigglesworth
Danskeren lagde op til Tottenhams første mål. Foto: AP/Kirsty Wigglesworth

Den danske midtbanekreatør Christian Eriksen nåede lige akkurat at føje endnu en assist til sin i forvejen glimrende april måned, da han mandag aften lagde op til Dele Allis 1-0-scoring i opgøret mod Watford.

Og det var nok til endeligt at overbevise den jury, der udvælger de nominerede til månedens spiller i Premier League.

Christian Eriksen er således nomineret sammen med blandt andre Arsenals Pierre-Emerick Aubameyang, Manchester Uniteds Paul Pogba og Manchester Citys Raheem Sterling.

Artiklen fortsætter under billedet.

Danskeren lagde op til Tottenhams første mål. Foto: AP/Kirsty Wigglesworth
Danskeren lagde op til Tottenhams første mål. Foto: AP/Kirsty Wigglesworth
 

Kan blive første dansker
Det er med andre ord stærke navne, Eriksen skal besejre for at kunne kalde sig månedens spiller i april.

En måned, hvor Tottenham-spilleren levere tre scoringer og to oplæg i fem kampe - med drømmescoringen mod Chelsea på Stamford Bridge som det store højdepunkt.

Christian Eriksen kan blive den første dansker til at vinde prisen nogensinde. Han har selv været nomineret tre gange tidligere - senest i januar i år.

Også Jake Livermore, Jordan Pickford og Wilfried Zaha konkurrerer med danskeren om prisen.

Se også: Bendtner bekræfter: Hun er min nye kæreste

Se også: Regelændringer skal gøre Formel 1 tættere

12 kommentarer
Vis kommentarer
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere