Kan ryge ud af Premier League

Manchester City kan også få fratrukket point i Premier League, afslører engelsk avis

Åh nej! Manchester Citys skuffende sæson er blevet meget, meget værre! Foto: Ritzau Scanpix
Åh nej! Manchester Citys skuffende sæson er blevet meget, meget værre! Foto: Ritzau Scanpix

Manchester City vakler på kanten af afgrunden efter fredagens nyhed om, at UEFA har straffet klubben med to års karantæne for brud på Financial Fair Play-reglerne.

For ulykkerne ender ikke nødvendigvis med to år uden europæisk topfodbold på Etihad Stadium og en bøde i omegnen af 225 mio. kroner.

Straffen fra UEFA får nemlig også konsekvenser i England.

Ifølge The Independent og Daily Star kan de forsvarende engelske mestre i værste fald risikere at blive smidt ud af Premier League og ryge helt ned i den fjerdebedste engelske række, League Two.

Og selv, hvis det ikke ender så galt, kan straffen fra UEFA blive suppleret med, at Manchester City bliver fratrukket point i Premier League.

Højt placerede kilder i det engelske fodboldsystem oplyser til The Independent, at straffen tvinger Premier League til handling, fordi licenserne i ligaen blandt andet afhænger af, at man overholder UEFA-reglerne.

Her er kravet, at de oplysninger, klubberne opgiver, når de søger licens, naturligvis skal være korrekte. Og med straffen fra UEFA står de engelske mestre med et seriøst forklaringsproblem.

Premier League-bosserne har allerede diskuteret mulige straffe i tilfælde af, at UEFA lod hammeren falde.

Her er det mest sandsynlige, at klubben bliver fratrukket point, mens det ikke umiddelbart synes sandsynligt, at det skulle ende med tvangsnedrykning, selvom The Football League  for nyligt har ændret reglerne, så klubber, der straffes for brud på licensreglerne, tvangsnedrykkes.

I første omgang vil Manchester City dog appellere, så nu skal sagen op hos sportsdomstolen CAS. Det vil ske ved 'de førstkommende mulighed'.

Her vil den engelske klub gøre alt for at få UEFA's straf omstødt eller formildet, men ifølge The Independent betyder det ikke, at man slipper for straf i Premier League.

Mens klubber som Tottenham, Manchester United og Wolverhampton nu slikker sig om munden med udsigten til, at det kan blive lidt lettere at klemme sig ind i top fire, så frygter City-tlhængerne for fremtiden.

Således spekuleres der allerede i, at manager Josep Guardiola kan være på vej væk, ligesom det næppe er alle spillere i truppen, som gider to år uden europæisk fodbold.

Det er The Club Financial Control Body (CFCB), som har efterforsket sagen.

CFCB er det organ i UEFA, der dømmer i de sager, hvor fodboldklubber er under mistanke for at have forbrudt sig mod FFP-reglerne.

Ifølge CFCB har Manchester City begået alvorlige brud på FFP-reglerne ved blandt andet at overdrive klubbens sponsorindtægter mellem 2012 og 2016.

Se også: Jubler over voldsom straf

Se også: Manchester City smidt ud af Champions League

Se også: Jubler over voldsom straf

117 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere