Kane sørgede for Tottenhams rivalsejr over Arsenal

Tottenham, der havde Christian Eriksen med i hele kampen, vandt over Arsenal i den engelske Premier League

Christian Eriksen og Tottenham vandt lokalopgøret. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen og Tottenham vandt lokalopgøret. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix

Der skulle kun et enkelt mål til at afgøre London-derbyet mellem Tottenham og Arsenal i Premier League. Tottenham vandt knebent med 1-0 hjemme på Wembley.

Tottenham-angriberen Harry Kane stod for kampens eneste mål på et flot hovedstød i starten af anden halvleg.

Tottenham-backen Ben Davies sendte et højt indlæg ind i feltet, hvor Kane steg til vejrs før Arsenal-stopperen Laurent Koscielny, som kom til at se lidt passiv ud i situationen.

Arsenal-manager Arsène Wenger brokkede sig, da han mente, at Kane skubbede Koscielny, men dommerens fløjte forblev tavs.

Det lignede da også et helt regulært mål, hvor Kane blot hoppede højere og på det helt rigtige tidspunkt.

Christian Eriksen og Tottenham vandt lokalopgøret. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix
Christian Eriksen og Tottenham vandt lokalopgøret. Foto: David Klein/Ritzau Scanpix

Kane var tæt på at score igen to minutter senere, da han stod helt umarkeret i feltet, men denne gang headede den engelske landsholdsangriber lige forbi stolpen.

Kane fik endnu en chance et minut senere på en helflugter, men forsøget sad lige på Arsenal-keeper Petr Cech.

I slutminutterne fik den indskiftede Arsenal-angriber Alexandre Lacazette en gigantisk chance for at udligne, men franskmanden skød forbi mål.

Mens anden halvleg var underholdende og seværdig, så var starten af kampen mere kedelig.

I første halvleg dominerede Tottenham. Eriksen og co. havde bolden mest og skabte også de største chancer.

De første 45 minutter var dog generelt chancefattige, og største mulighed skabte Eriksen, da han med en god aflevering fandt Kane, som headede over mål efter 27 minutter.

Med sejren rykker Tottenham op på tredjepladsen med 52 point efter 27 kampe. Arsenal har 45 point på sjettepladsen.

SE KANES SEJRSMÅL I KLIPPET ØVERST

Se også: Grådig storklub straffet efter Champions League-brøler

Foto: Matt Dunham/AP
Foto: Matt Dunham/AP

Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix
Foto: Adrian Dennis/Ritzau Scanpix

Foto: Matt Dunham/AP
Foto: Matt Dunham/AP

Foto: Matt Dunham/AP
Foto: Matt Dunham/AP

Foto: Andrew Couldrige/Ritzau Scanpix
Foto: Andrew Couldrige/Ritzau Scanpix

SÅ tæt var Arsenal på udligningen i 92. minut – Se Wengers reaktion:

Lyngby-spillerne til træning i sidste uge. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix Lyngby - 10. feb. 2018 - kl. 12:15 Meget glad Lyngby-boss: Vi har fire seriøse bejlere

Vinterens mest spændende indkøb, Viktor Fischer, ved siden af FCK-manager Ståle Solbakken. Foto: Jakob Jørgensen/Ritzau Scanpix Sport og Spil Superliga-klar: Her er transfervinduets vindere og tabere

Hvordan vil Tottenham klare sig i den afgørende fase af sæsonen? Foto: AP Sport og Spil Chelsea selvdestruerer og det skal Tottenham udnytte

9 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere