Man kan efterhånden nærmest nævne dem i flæng. Graziano Pelle, Hulk og senest Oscar er bare få topspillere, der har ladet sig lokke af de ekstreme pengemængder i den kinesiske liga.
Nu stopper det dog ikke bare ved spillere, for den kinesiske liga håber nu også på at lokke de mest anerkendte dommere til landet for at dømme kampene.
Det drejer sig i første omgang om Mark Clattenburg, som netop er blevet kåret til verdens bedste dommer, lyder det ifølge Mirror. Clattenburg dømte i år både FA Cup-finalen, Champions League-finalen og EM-finalen.
Dette kommer, fordi Kina vil forsøge at gøre op med det høje niveau af korruption i fodbold, der i øjeblikket er i landet. Derudover leder Kina også efter embedsmænd, som er i stand til at varetage det administrative i fodboldforbundet i forsøget på at opbygge verdens bedste liga.
Senest er spillere som Wayne Rooney, John Terry og Alexis Sanchez blevet rygtet til den kinesiske liga, men ingen af disse har ladet sig overtale endnu.
Officielt: Danskerklub betaler halv milliard for stjerneKinesisk bud sprænger rammerne i Sánchez-jagten
Droppet i Chelsea: Nu bliver han verdens 3. bedst betalte