Kinesisk bud sprænger rammerne i Sánchez-jagten

Hebei China Fortune er klar til at betale Arsenals Alexis Sánchez en årsløn på 230 millioner kroner, hvis han tager til Kina

Der er intet, der virker så godt til en lønforhandling som at fremvise et bud fra en anden arbejdsgiver - specielt ikke hvis der er tale om et lukrativt et af slagsen.

Det kan Alexis Sánchez i Arsenal, der for tiden er i gang med at forhandle med chileneren. Han har ganske vist først kontraktudløb om halvandet år, men alligevel er der bud efter ham.

Således er det kinesiske spor særdeles varmt. Der har tidligere været nævnt beløb på 400.000 pund om ugen (ca. 3,5 millioner kroner), men nu meldes det, at buddet er forhøjet til rekordhøje 500.000 pund om ugen, hvilket svarer til en dansk ugeløn på rundt regnet 4,4 millioner kroner - eller en årsløn på 230 millioner kroner.

Det er Hebei China Fortune med den tidligere Manchester City-manager Manuel Pellegrini ved roret, der har fremsat buddet - ikke mindst fordi Pellegrini ligeledes er chilener og stor fan af Alexis Sánchez.

- Hvis Alexis har lyst til at komme til os, så har vi klubben til ham. Han kan komme til os i Kina med det samme, lyder ordene fra Pellegrini.

En kontrakt i den størrelse vil sende ham op blandt verdens bedst betalte fodboldspillere efter Cristiano Ronaldo og Lionel Messi, der lønmæssigt har distanceret alle andre eftertragteligt.

Men Sánchez kan - hvis han vælger at rykke til Kina - altså snappe dem i haserne på den (løn)konto. Og sætte en tyk streg under, at Kina er det nye Shangri-La for fodboldspillere.

Således har Chelsea-spilleren Oscar netop modtaget et tilbud på 3,5 millioner kroner om ugen fra Shanghai SIPG, der også har Hulk på kontrakt til 2,7 millioner kroner i ugentlig gage.

De beløb vil Hebei China Fortune naturligvis ikke stå tilbage for. Foruden rekord-tilbuddet til Sánchez modtager også Ezequiel Lavezzi en substantiel hyre i omegnen af 3,5 millioner kroner om ugen, mens den tidligere Arsenal-angriber Gervinho må nøjes med en halv million kroner pr. uge.

Det er mange penge, men det er dog langt fra sikkert, at ussel mammon er nok for Alexis Sánchez.

For det sportslige har også en del at skulle have sagt. Han bliver 28 år kort inden jul og må formodes at have en del år tilbage på absolut topniveau - og der befinder den kinesiske Premier League sig langt fra.

Så det kan være, at han tager sig til takke med Arsenals tilbud om forlængelse, der dog 'kun' kan skrabe sig op på ca. 1,8 millioner kroner ugentligt - hvis altså ikke han takker ja til eksempelvis konkurrenterne fra Chelsea, der formodes at være klar med et løntilbud, der ligger en halv million højere.

Alexis Sanchez er fantastisk til at spille i rummene mellem modstandernes kæder, skriver Jan Mølby. Foto: AP Sport Mølby: Derfor er Arsenal-stjerne fuldstændig outstanding

Lionel Messi var i juni og juli en tur i det spanske retssystem, hvor han og faderen Jorge fik 21 måneders betinget fængsel for at have kørt millionindtægter i skattely uden om det spanske skattevæsen. Foto: AP Sport De ekstreme fodboldkontrakter: Hvorfor megalønninger giver mening for Real Madrid

Paulinho var en af de første internationale stjerner, der drog til den kinesiske liga. Pengene lokker, og nu følger mange trop. (Foto: AP) Sport I Kina køber de fodboldspillere

Premier League Özils lønforhandlinger i hårdknude: Mourinho lokker med pengepungen

4 kommentarer
Vis kommentarer