Klar med bud: De vil overtage Chelsea

Nu er der endnu en gang nye potentielle købere til Chelsea. Men denne gang er det flere konkurrerende købere, der vil gå sammen om at erhverve sig London-klubben

Abramovich har ejet Chelsea siden 2003. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
Abramovich har ejet Chelsea siden 2003. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
Følg Fodbold
Følg Udenlandsk fodbold
Følg Engelsk fodbold
Følg Premier League

Det må være en drøm en dag at købe den klub, man har fulgt hele sit liv.

Den drøm kan snart blive en realitet for bygherren Nick Candy.

Sky Sports erfarer, at han har indgået forhandlinger med et konsortium bestående af den amerikanske forretningsmand Todd Boehly, den britiske ejendomsmagnat Jonathan Goldstein og den schweiziske milliardær Hansjorg Wyss.

Todd Boehly forsøgte at købe Chelsea i 2019 for 2,2 milliarder pund, men blev afvist. Han er desuden medejer af baseballholdet Los Angeles Dodgers, basketballholdet Los Angeles Lakers og Los Angeles Sparks.

Nick Candy har til stor glæde for Chelsea-fansene lovet, at han vil give en plads i bestyrelsen til dem, hvis hans bud på klubben bliver accepteret.

Mange om buddet
Udover det nydannede konsortium har Ricketts familien også meldt ud, at de vil købe klubben sammen med milliardæren Ken Griffin. Ricketts familien ejer baseballholdet Chicago Cubs.

De vil angiveligt lægge en bud på fredag, hvilket også er deadline-dag for bud på London-klubben.

Tidligere har Ekstra Bladet også berettet om, at ejeren af Saudi Media Group, Mohamed Alkhereiji, vil give 24 milliarder kroner for at klubben bliver sin.

Alkhereiji er også Chelsea-fan og har desuden læst og arbejdet i London.

Chelsea lider i øjeblikket hårdt under de sanktioner, den britiske regering har pålagt Roman Abramovich.

De må ikke tjene penge, så derfor må klubben ikke sælge billetter til kampe, og fanshoppen er blevet lukket.

Onsdag møder Chelsea den franske klub Lille i Champions League for en plads i kvartfinalen.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hjælp danskeren – sænk afgiften på benzin

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+