Klopp efter sjælden nedtur: Jeg ville have troet, det var umuligt

Jürgen Klopp kalder 1-2-nederlaget til Manchester City for uheldigt og peger på manglende mesterskabserfaring

Jürgen Klopp hilser på spillerne efter kampen torsdag. Foto: AP
Jürgen Klopp hilser på spillerne efter kampen torsdag. Foto: AP

Liverpools føring på fire point i toppen af Premier League er stadig imponerende selv efter torsdagens nederlag på 1-2 til rivalerne fra Manchester City.

Man skal nemlig huske på, at 'The Reds' ikke har den samme vindererfaring i ligaen.

Det påpeger Liverpool-manager Jürgen Klopp efter nederlaget.

- Hvis vi havde vundet titlen fem gange i løbet af de sidste ti år, ville tingene have været anderledes. Vi har ikke erfaringen. Men vi er stadig i en god position, så jeg har det godt, siger han.

Liverpool har været titelløse i den hjemlige liga siden 1989/90. City derimod har vundet det engelske mesterskab tre gange i løbet af de seneste syv sæsoner og er forsvarende mestre.

'Det var bare uheldigt'
Topbraget i Manchester var af mange blevet set som en tidlig indikation på en mesterskabsvinder. En sejr til Liverpool ville have givet holdet en føring på ti point i toppen med 17 runder igen.

Men to mål fra Sergio Agüero og Leroy Sané satte en stopper for Liverpools ubesejrede Premier League-sæson og placerede City inden for rækkevidde af førstepladsen.

- Jeg har så meget tro på spillerne, at du slet ikke kan forestille dig det.

- Hvis nogen havde sagt, at vi efter begge kampe mod Manchester City ville have en føring på fire point i ligaen, så ville jeg have betalt gode penge for det. Jeg ville have troet, at det var umuligt, siger Klopp med henvisning til, at Liverpool nu har mødt City både ude og hjemme.

Torsdagens nederlag betyder, at Liverpool med 54 point på førstepladsen har fire point ned til City på andenpladsen, mens Tottenham er yderligere to point efter på tredjepladsen.

- Jeg vidste, at City kunne slå os. Det er der ikke noget nyt i. De slog os 5-0 sidste år.

- Denne gang havde det ikke noget med mental styrke på det ene eller det andet hold at gøre. Det var bare uheldigt, siger Jürgen Klopp om en kamp, hvor det i flere tilfælde var marginalerne, der blev afgørende.

Sergio Agüero har scoret i alle sine syv Premier League-hjemmekampe mod Liverpool - torsdagens topbrag var ingen undtagelse. Foto: Jon Super/AP/Ritzau Scanpix Premier League Liverpool knækket i vildt topbrag

Nadia Nadim ses her med sin nye PSG-trøje. Ved hendes side står agent Michael Kallback. Foto: Neverland MGMT Fransk fodbold Fremtiden er på plads: Nadia Nadim klar for storklub

Pierre-Emile Højbjerg forlader St. Mary's Stadium i Southampton efter sin udvisning mod Manchester City. Det røde kort koster ham fire karantænedage. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix Premier League Dansk PL-stjerne lagde sig fladt ned: Nu får han kæmpe straf

11 kommentarer
Vis kommentarer