Klopp fik sløjt point i debut

Liverpool holdt nullet for første gang siden august

Jügren Klopp så sine spillere levere et stærkt første kvarter. Der efter faldt de i niveau (Foto: AP)
Jügren Klopp så sine spillere levere et stærkt første kvarter. Der efter faldt de i niveau (Foto: AP)

De tanker Jürgen Klopp havde gjort sig om, hvor stort et arbejde der venter i genrejsningen af Liverpool kunne efter debuten på White Hart Lane opgøres i procent.

Han er kun 16 procent af vejen.

For skadesvækkede Liverpool leverede det første kvarter af opgøret mod Tottenham det aggressive presspil, som er Jürgen Klopps kendetegn fra Dortmund-tiden. Og de kunne have taget føringen mod Spurs, da Divock Origi headede på underkanten af overliggeren fra nært hold, hvor efter Hugo Lloris fik ramt returbolden så meget, at chancen gik tabt.

Resten af vejen faldt Liverpool i niveau. Anført af en sprudlende Moussa Dembélé og en Christian Eriksen som iscenesætter, så var Tottenham det stærkeste hold resten af vejen.

Så når Jürgen Klopp efter kampen skulle uddele sin fidusbamse, så er den efter alt at dømme gået til keeper Simon Mignolet, der havde et par mirakuløse redninger - først da indskiftede Clinton Njie blev spillet fri. Og siden i to omgange på afslutninger fra Harry Kane.

Men for den debuterende tyske manager var det vigtigste nok, at han med 0-0 kom hjem med point - og et clean sheet. Liverpool lukkede i de sidste otte kampe under Brendan Rodgers mål ind.

Og Jürgen Klopp har i både Dortmund og Mainz bygget sit job op ud fra en stærk defensiv. På den front var Liverpool tæt på en toppræstation... så må de resterende 84 procent komme senere.

Se også: Klopp indfører nye regler i Liverpool

20 kommentarer
Vis kommentarer