Klopp sender Mourinho ud i dyb krise

Jürgen Klopp fik sin første Premier League-sejr, da Liverpool sendte Chelsea og José Mourinho længere ud i mørket med 3-1 på Stamford Bridge

Jürgen Klopp fik sin første Premier League-sejr på Stamford Bridge. (Foto: AP)
Jürgen Klopp fik sin første Premier League-sejr på Stamford Bridge. (Foto: AP)

Det er bestemt ikke hver dag, at et Premier League-opgør mellem nummer ni og nummer 15 stjæler overskrifter og trækker optaktsartikler i metermål i alverdens medier.

Og det hører også til sjældenhederne, at det er trænerne fra hold på så relativt anonyme placeringer, der er de varmeste navne i de altid sensationshungrende medier i fodboldens moderland.

Men det er altså også to af ikke bare Englands, men hele Europas mest beundrede og navnkundige klubber, der frister en tilværelse i midterfeltet i denne sæson.

Jürgen Klopp taler i fine vendinger om José Mourinho, der ellers har sit at slås med i øjeblikket. (Foto: AP) Premier League - 30. okt. 2015 - kl. 17:21 Klopp: Mourinho er en fin fyr, medmindre ...

De beskedne placeringer ændrer dog ikke på, at Chelsea og Liverpool er alt andet end metervarer  og at de to holds managere, José Mourinho og Jürgen Klopp, er blandt de to største navne i branchen.

Det er dog kun tyskeren, der har noget at smile af efter lørdagens opgør på Stamford Bridge.

For to scoringer fra en sprudlende Philippe Coutinho og et fra den indskiftede Christian Benteke sørgede for, at de røde med 3-1 sikrede Klopp hans første Premier League-sejr i tre forsøg, mens Mourinhos stjerne synes i frit fald hos de engelske mestre, som bare bliver ved med at skuffe og tabe.

På forhånd lignede det ellers et opgør mellem et mesterhold, der nok manglede gejst og selvtillid, men til gengæld råder over masser af kvalitet på papiret, mod et Liverpool-mandskab med lovlig meget fyld i truppen, der til gengæld har fået nyt liv, siden den energiske Jürgen Klopp erstattede den blodfattige Brendan Rodgers.

Det lignede en sejr til kvaliteten, da Ramires allerede efter fire minutter helt uhindret kunne heade værterne til en tiltrængt føring, da Alberto Moreno tog noget af en blunder foran mål.

 

 

Føringen blev dog ikke den ønskede forløsning for Chelsea, der havde John Terry tilbage i midterforsvaret uden, at det skabte den ro, som i udpræget grad har manglet.

Straks før pausen sørgede Coutinho for udligningen, da brasilianeren fik tid og plads uden for feltet til smukt at dreje bolden ind bag en forgæves sprællende Asmir Begovic.

Den scoring gav Klopps tropper blod på tanden, og selvom det var Liverpool, der bedst kunne nøjes med det ene point, så var det gæsterne, der dominerede efter pausen mod et Chelsea-mandskab, der synes i noget nær total opløsning og allerede nu er meldt helt ud at titelkampen.

Det var en særdeles ordknap Mourinho, der mødte pressen dagen før det, der kan blive hans skæbnekamp (Foto: PA) Chelsea - 30. okt. 2015 - kl. 14:21 Mut Mourinho vrissede: Vil du købe min bog?

Oscar var ellers tæt på at score med en fræk afslutning næsten fra midtercirklen, men det var gæsterne, som var skarpest.

Kampuret skulle dog næsten runde de 75 minutter, inden Coutinho resolut sendte endnu en præcis afslutning i kassen, mens Klopp kunne knytte næven på sidelinjen.

Til sidst slog indskiftede Christian Benteke sejren fast, og mens Klopp og co. nu kan se opad i tabellen, så synes krisen nu total for José Mourinho, der har tabt seks af de første 11 kampe i Premier League.

 Se også: Nu hiver den lækre læge Chelsea i retten

Se alle målene fra Mourinho versus Klopp:

38 kommentarer
Vis kommentarer