- Klopp skal blive

Det er Gerrards ønske at blive Liverpool-manager en dag, men ikke endnu, siger han og hylder Jürgen Klopp

I sit tredje år som styrmand for Rangers kunne Steven Gerrard søndag fejre klubbens første skotske mesterskab i ti år. (Arkivfoto) Foto: Russell Cheyne/Reuters
I sit tredje år som styrmand for Rangers kunne Steven Gerrard søndag fejre klubbens første skotske mesterskab i ti år. (Arkivfoto) Foto: Russell Cheyne/Reuters

Steven Gerrard har før indrømmet, at det er hans 'drøm' at blive Liverpool-manager en dag, men han håber, at Jürgen Klopp bliver i jobbet 'i mange år endnu'.

Det siger han til ITV.

Den 40-årige tidligere Liverpool-anfører, som søndag førte Rangers til det første skotske mesterskab i ti år, fortæller videre, at han mener, at Klopp er 'en af de bedste managere'.

- Jeg elsker ham, siger Gerrard til ITV tirsdag ifølge nyhedsbureauet dpa.

- Liverpool-fansene ønsker ikke, at jeg skal være manager for Liverpool Football Club. De ønsker, at Jürgen Klopp skal fortsætte som Liverpool-manager. Og jeg er fuldstændig enig med dem.

Liverpool er havnet i en stor krise og rasler for tiden ned i Premier League-tabellen og har svært ved at score mål. Især hjemme på Anfield, der ellers indtil for nylig var en uindtagelig bastion for de forsvarende mestres modstandere.

Søndag tabte Liverpool for sjette gang i træk på eget græs, da det mod Fulham endte 0-1 i Premier League, hvor holdet nu ligger nummer otte.

- Jeg håber, at han bliver et par år mere, siger Gerrard om Klopp, hvis kontrakt i Liverpool udløber i sommeren 2024.

- Desuden har jeg et job her (i Rangers, red.). Jeg mener ikke, at det gavner nogen noget at tale om det her, og jeg håber, at Jürgen bliver i Liverpool i mange år, siger Steven Gerrard til ITV ifølge dpa.

Gerrard spillede 710 kampe og vandt ni trofæer for Liverpool i sin 19 år lange karriere i klubben.

- Liverpool er min klub.

- Er det min drøm at blive Liverpool-manager en dag? Ja, det er det, men ikke endnu. Og hvem ved også, om jeg nogensinde bliver god nok til det.

- Der er mange fantastiske managere, som gerne vil stå i spidsen for Liverpool. Først og fremmest skal vi respektere Jürgen, siger Steven Gerrard.

Utilgiveligt: Ronaldos svaghed fundet

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?