Det lå måske ikke lige i kortene, at Erling Braut Haaland skulle skifte Salzburg ud med Dortmund.
Den 19-årige nordmand, der har scoret 16 gange i 14 ligakampe i Østrig og otte gange i seks Champions League-kampe, var nemlig et varmt emne i Manchester United, hvor landsmanden Ole Gunnar Solskjær har et godt øje til ham.
Den engelske storklub var derfor også med i kapløbet om den målfarlige teenager, men valgte alligevel at trække sig fra forhandlingerne.
Ikke på grund af prisen, der var fastlagt af en frikøbsklausul på 20 millioner euro - 150 millioner kroner. Næ, det drejer sig angiveligt om Haalands personlige krav. Det erfarer norske VG.
Her har kilder fra det engelske over for avisen nemlig påpeget, at Erling Braut Haalands far, den tidligere spiller Alf Inge Haaland, og agenten, Mino Raiola, havde krævet to ting indført i kontrakten: Dels at der blev tilføjet en frikøbsklausul. Og dels at de fik en andel i en fremtidig overgangssum.
To krav, som Manchester United valgte at afvise, da de er 'dårlige for branchen', og da det blev vurderet, at den meget magtfulde Raiola derfor i højere grad ville kunne styre et salg af Haaland.
I stedet faldt valget altså på Borussia Dortmund, der nu har papir på nordmanden indtil sommeren 2024. Men det kan altså være, at samarbejdet bliver afbrudt inden, hvis Mino Raiola finder Haaland en ny klub, der vil betale frikøbsklausulen - og betale ham selv en god håndøre.
United snydt: Norsk komet skifter til danskerklub
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.