Komplet vanvittig afslutning i Liverpool

Liverpool og Tottenham tog et point hver efter en af sæsonens mest hæsblæsende slutfaser. Se det hele i klippet øverst

Foto: Ritzau Scanpix
Foto: Ritzau Scanpix

Drømmemål, fejlagtigt straffe, solo-scoring og endnu et straffe lukkede topkampen mellem Liverpool og Tottenham. 2-2 blev facit på den tumultariske kamp, der også begyndte på hektisk vis.

To minutter og 15 sekunder. Det behøver ikke tage længere tid at få scoret. Et levende mareridt for Tottenham, der ikke havde vundet havde vundet på Anfield i syv år.

Bolden hoppede og dansede et stykke ude på banen, men pludselig fik Eric Dier prikket bolden baglæns, og der stod det egyptiske lyn, Mohamed Salah, klar med sit målscorerinstinkt.

Men med kun en lille føring kan alt jo ske med Liverpool.

Heung-Min Son fik en friløber, men Loris Karius havde valgt at tage med hænder denne aften, og den tyske keeper bør roses for sin kamp generelt.

Men Spurs fik fat og Eriksen fandt pludselig gode rum og spilmuligheder. Der blev skiftet offensivt ind, og så skulle der satses i de sidste 20 minutter.

Salah blev utrætteligt ved med at sætte fart på, men der blev færre og færre, der havde kræfter til at løbe med på de lange ture, der tit strakte sig over 50 meter.

I slutfasen gjorde Jürgen Klopp noget så ukarakteristisk som at skifte endnu en forsvarsspiller ind.

Det hjalp ikke, og pludselig gik det galt. Der kom fart på Tottenhams spil, og så landede bolden hos indskiftede og savnede Victor Wanyama, som med en missilaffyring af en afslutning gjorde det til 1-1. Han havde blot været på banen før drømmemålet. Anfield fik mundkurv på, og Tottenham bragede derudad med de offensive kræfter på banen.

Se kanon-målet her:

Få minutter senere fik Harry Kane tilkendt et fejlagtigt straffespark, og han havde dermed spillets største mulighed for at blive matchvinder og samtidig score sit mål nummer 100 i Premier League.

Men sparket var helt håbløst, og Karius fik endnu en redning på generaliebladet.

Se det forfærdelige straffe her:

Total nedsmeltning for topscoreren i slutfasen, og i tillægstiden også for udeholdets forsvar.

Salah fandt plads mellem fire forsvarere og med en stiv tå bankede han Liverpool i front med sin 21. Premier League-scoring.

Her dribler Salah gennem hele Tottenham-forsvaret:

Men midt under afsyngningen af ’You’ll Never Walk Alone’ koksede det for verdens dyreste forsvarsspiller Virgil van Dijk i den anden ende. Et klodset straffespark blev begået og så fik Kane endnu en chance fra pletten. Denne gang med succes, og så nåede han alligevel den store milepæl.

Se også: Han drejede kniven ind i FCK’s åbne sår

Se også: Pukki går til Boilesen: Ekspert kræver rødt kort

111 kommentarer
Vis kommentarer
Premier League - seneste kampe
Hent flere
Seneste Sport
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere